Træ og andre biogene materialer er meget omdiskuteret som materialer, og fremstår af og til endda som havende en negativ CO2-udledning, dvs. en overordnet kølende klimaeffekt.
Dette ses fx i CINARK’s materialepyramide, men er en misforståelse, som ikke bør opstå hvis man følger retningslinjerne i EPD-standarden EN15804. Disse beregningsmetoder er også dem, som bruges i LCAbyg.
Når træ vokser, optager det CO2 fra luften, som det binder som kulstof (C) og frigiver ilt. Cirka halvdelen af et træs vægt er kulstof, som det har optaget fra atmosfæren. Når træet bortskaffes, fx afbrændes i dansk kontekst, frigives dette kulstof som CO2 igen. En generel antagelse omkring træers kulstofkredsløb er, at hvis træet kommer fra ”bæredygtigt skovbrug”, så er kulstofkredsløbet klimaneutralt. Dette er nøgleantagelsen i hhv. ’0/0’- og ’-1/+1’-metoden, hvor førstnævnte ser bort fra træets bundne kulstof, mens sidstnævnte medregner optaget negativt, og frigivelsen ved bortskaffelsen positivt, så de tilsammen giver 0. Frigivelsen ved bortskaffelse SKAL medregnes, ligegyldigt, hvordan træmaterialet bortskaffes.
Herudover findes der dynamiske LCA-metoder, der oftest anvendes i forskningen, som tager højde for de tidsmæssige perspektiver, herunder hvor lang tid det tager for træet at gro, og hvor længe det opbevares i bygningen.Generelt bør man være påpasselig ved negative klimapåvirkninger, som ikke bør forekomme, hvis man følger EPD-standarden. Hvis man benytter andre metoder og herved får negative klimapåvirkninger, bør man redegøre for, under hvilke forudsætninger resultaterne er fremkommet og overveje, hvilke konsekvenser dette kan have for efterspørgslen på materialet. Her kan en øget efterspørgsel gennem markedsøkonomiske kræfter ændre på forudsætningen for ens udregning fremadrettet.
