Termografering

Termografering

Termografering udføres som kvalitetskontrol for kuldebroer.

Ved termografering måles overfladetemperaturen på en væg, eller en konstruktionsdel. Termograferingen udføres for at undersøge, om der i byggeriet er udført ”kuldebroer”, som ved den efterfølgende drift kan medføre kondensdannelser, skimmelvækst eller blot forhøjet energiforbrug. Termograferingen er derfor en kvalitetskontrol af om projekterede og udførte konstruktioner er velvalgte og veludførte.

For at kunne udføre en termografering skal der være en vis temperaturforskel mellem inde og ude, ellers er det ikke muligt at detektere områder med kuldebroer. Dette giver en udfordring til hvornår og hvordan en termografering kan udføres.   

Termograferingen er en af de få målinger som kan udføres, hvor der ikke er et fastlagt acceptniveau, forstået på den måde, at de fleste certificeringer ikke stiller krav til overholdelse af specifikke værdier, hvorfor der kan opnås point alene for at have udført termograferingen, og hvor resultatet har været tilfredsstillende.  

Termograferingen udføres med termografisk udstyr der overholder den enkelte certificeringsordnings krav, og termograferingen udføres i repræsentativt udvalgte rum eller boliger, hvorfor ikke hele byggeriet termograferes. Der vil oftest heller ikke være krav om termografering af tekniske installationer.

Flere certificeringsordninger stiller krav om at termograferingen udføres samtidigt med trykprøvningen af klimaskærmen (blowerdoor). Det er rent udførelsesmæssigt en udfordring, da der er forskellige klimatiske krav til hhv. trykprøvningen og termograferingen. At udføre disse to målinger samtidigt kan derfor være udfordrende. Vi har god erfaring med hvordan målingerne kan planlægges og tilrettelægges, for at kravene opfyldes.

Vær særligt opmærksom på disse forhold omkring termografering

Der findes flere standarder og vejledninger for udførelse af termografering, som beskriver en række forudsætninger for at opnå en retvisende termografering. Vi har herunder listet nogle af de målingsforudsætninger som skal være opfyldte.

  • Der må ikke have været sol på bygningen 12 timer før termograferingen, idet solopvarmning forskyder temperaturforskellen.
  • Temperaturforskellen mellem ”inde” og ”ude” bør være minimum 150C for at eventuelle kuldebroer bliver tydelige.
  • Temperaturen må ikke have varieret mere end ± 10 °C i 24 timer før termograferingen. Dette fordi at en bygnings tunge konstruktioner er langsomme til at optage,- og afgive varme.
  • Alle udvendige porte, døre og vinduer skal holdes lukkede 24 timer før termografering, ind og udgang er tilladt. Hvis f.eks. et vindue har stået åbent lige indtil en termografering, så vil karm og konstruktioner lige omkring vinduet være nedkølede af den kolde luft som har passeret. Ved den efterfølgende termografering, vil det fremstå som at der er en kuldebro omkring hele vinduet, hvilket ikke er korrekt.
  • Der må ikke udføres varmeafgivende håndværksmæssigt arbejde på og i bygningen 48 timer før termograferingen.
  • Bygningen skal være i drift, eller driftslignende tilstand under målingerne, dvs. varme sat, og med indreguleret ventilationsanlæg.


Vil du høre mere om termografering eller ønsker et tilbud, så kontakt en af vores bæredygtighedsrådgivere.

Kontaktpersoner

Afdelingsleder, DGNB-konsulent


Ronni Dreier Jørgensen
Kontorleder, fagchef
Diplomingeniør

+45 40 76 07 23
E-mail

DGNB-konsulent


Franz Breindahl Petersen
Projektleder
+45 25 50 55 26
E-mail

DGNB-konsulent


Alexander Pinstrup Mosdal
Projektleder, bygningskonstruktør
+45 41 30 35 42
E-mail

DGNB-konsulent


Andreas Brinch Hedevang Vendelbo
Projektleder, bygningskonstruktør
+45 41 30 35 43
E-mail