Der er krav om udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) på byggepladser, hvor der arbejder mere 10 personer fra mere end 1 arbejdsgiver.
Tilsvarende skal der udarbejdes en PSS på byggepladser med flere arbejdsgivere og 10 eller færre personer beskæftiget samtidigt, hvis der udføres særligt farligt arbejde på pladsen. PSS skal i givet fald kun omfatte den del af arbejdet, der vedrører særlige fare.
Hensigten med planen er at sikre et godt arbejdsmiljø for alle, der skal arbejde på byggepladsen. Planen skal udarbejdes under projekteringsfasen og løbende ajourføres med de faktiske forhold på byggepladsen. Planen skal bl.a. indeholde organisationsdiagram for byggepladsens arbejdsmiljøorganisation, en byggepladsplan, en tidsplan, beskrivelse af fællesområder og særlige farlige arbejder.
DMR Arbejdsmiljø tilbyder at udarbejde jeres Plan for Sikkerhed og Sundhed som arbejdsmiljøkoordinator på projektet eller vejlede i, hvordan planen kan opbygges, og hvad den skal indeholde.
DMR kan desuden være med til at implementere PSSen og sikre, at den er tilgængelig og kendt af folkene på byggepladsen.
Hvis ønsket kan DMR desuden deltage i sikkerhedsmøder, hvor pladsens arbejdsmiljøgruppe mødes og sikre at PSSen fungerer eller vurdere om der er behov for at den skal revideres.
Hvis ønsket kan DMR også gennemføre sikkerhedsrunderinger på byggepladsen som et led i opfølgningen på PSS.
Vi kan ligeledes udarbejde et paradigme for Plan for Sikkerhed og Sundhed, der er tilpasset jeres virksomhed og de typer af projekter, I udfører.