DMR A/S (Dansk Miljørådgivning A/S) er et landsdækkende, privatejet rådgivende ingeniørfirma.
DMR yder landsdækkende rådgivning inden for bl.a. jord- og grundvandsforurening, geoteknik, miljøscreening af bygninger, fugt og skimmel, industrimiljø, vand og klimatilpasning, støj og bygningsakustik, arbejdsmiljø, bæredygtigt byggeri, radonundersøgelser og radonsikring m.v.
Hos DMR er kunden altid i centrum og det er vores målsætning i tæt samarbejde med kunden at målrette vores rådgivning og løsningsforslag i forhold til kundens aktuelle formål og krav. Vi vil derfor i ethvert kundeforhold tilstræbe at levere ydelser og produkter, hvis omfang og kvalitet, svarer til kundens forventninger og krav.
I erkendelse af, at vores kunder i vid udstrækning uddelegerer ansvar og beslutninger til os tilstræber vi i ethvert kundeforhold at:
- levere langtidsholdbar rådgivning af høj kvalitet.
- opfatte os som vores kundes ambassadør.
- bruge kundernes penge på samme måde, “som vi ville bruge vores egne”.
I erkendelse af, at leveret kvalitet afspejler bl.a. arbejdsmiljø og firmapolitik er det DMR’s mål til stadighed at vedligeholde virksomheden som ny, anderledes og bedre, samt som et ansvarligt medlem af samfundet at yde rådgivning, der sikrer miljømæssigt og økonomisk langsigtede optimale løsninger for kunden.
DMR er AAA kreditratet og DMRs Ledelsessystem er certificeret efter ISO 9001:2015 (kvalitet), 14001:2015 (miljø), 45001:2018 (arbejdsmiljø) og social og samfundsmæssig ansvarlighed (ISO26000/DS 49001) – det er din sikkerhed for kvalitet og levering af opgave.
DMR opfatter systematiske og dokumenterede arbejdsprocesser og rådgivning som en naturlig del af vores rådgivning. Via vores ISO-certificerede ledelsessystemer ønsker vi at sikre en daglig styring, bevågenhed og dokumentation i projekterne. ISO-certificeringen skal sikre, at vi har styr på risiko, muligheder, interessenter og vores daglige rådgivning. Ledelsessystemerne skal sikre fuld gennemsigtighed og dokumentation for, at vi følger egne og eksterne procedurer og regler i alle organisationens led – fra nyansatte medarbejdere til firmaets Direktion. I tabellen herunder er kort begrundet, hvorfor vi synes ISO-certificeringen er en naturlig del af den daglige rådgivning, risikostyring samt løbende forbedring og udvikling af DMR.
ISO standard | Vores motivation for certificeringen |
ISO 9001:2015 Kvalitetsledelse | Kvalitet i rådgivningen er en forudsætning og et centralt ledelsesværktøj i DMR. Vi vil opnå ensartet og systematisk rådgivning med fokus på kvalitet, service, faglighed og høj tilfredshed ved kunder og medarbejdere. Vi arbejder systematisk med løbende forbedringer og effektiviseringer samt identifikation af risici og muligheder. Vi ønsker at sikre både ledelsesmæssig og medarbejdermæssig fokus på at styring, dokumentation og løbende forbedring af kvaliteten af vores ydelser, er altafgørende ved teknisk rådgivning. |
ISO 45001:2018 Arbejdsmiljøledelse | Forebygge og hindre arbejdsrelaterede skader og sygdom, samt skabe en sikker og sund arbejdsplads. Vi vil fjerne farer og risici i vores interne arbejdsmiljø på en systematisk og struktureret måde. Vi ønsker at sikre og dokumentere, at lovgivning og vejledninger overholdes, men også løbende at forbedre arbejdsmiljøet – både internt i DMR og via vores rådgivning. |
ISO14001:2015 Miljøledelse | Sikre et overblik og et teknisk beslutningsgrundlag for bæredygtig og ansvarlig drift af DMR. Aktive strategiske valg og tiltag betinger et over- og indblik, som vi får via vores årlige miljøregnskab. Vi arbejder løbende på at mindske miljøpåvirkningen ved driften af DMR, men også på at bidrage til miljøforbedringer via vores rådgivning. |
DS49001/ISO26000 Social og samfundsmæssig ansvarlighed | Vi vil udvise og dokumentere samfundsmæssig ansvarlighed. Vi arbejder løbende med tiltag, der bl.a. understøtter FNs verdensmål for en bæredygtig udvikling, og tager et ansvar lokalt, nationalt og internationalt via bl.a. samarbejder med Røde Kors. Vores ansvarlighed dokumenteres via et årligt CSR-regnskab. |
Der er opstillet en række konkrete målsætninger til alle standarderne, der understøtter DMRs overordnede strategi og støtter op om FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Især finder DMR som en rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor bl.a. miljø, at verdensmålene 4 (kvalitetsuddannelse), 6 (ren vand og sanitet) og 13 (klimaindsats) er naturlige områder at støtte op omkring og forsøge at understøtte via vores rådgivning og egen indsats.
Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre
Under fanen ”kontakt” kan du få kontaktoplysninger til dit lokale DMR-kontor. Via søgefunktionen ”ekspertise” i bunden af siden, kan du endvidere finde og se vores specialister på vores 16 danske kontorer, og i de landsdækkende afdelinger med fagspecialister.
Vi kan altid kontaktes for sparring og rådgivning om netop dit spørgsmål eller projekt, ligesom du kan få et uforpligtende tilbud på rådgivning, projektstyring, analyser og entreprenørarbejder og koordinering med forsikring, myndigheder etc.