Oprensning og uddybning af havne og sejlrender
Miljøstyrelsen kræver nødvendigvis ikke sedimentanalyser i sejlrender, hvorimod materialer fra havne erfaringsmæssigt kræver analyser. Der skal dog indsendes en prøvetagnings- og et analyseprogram til kommentering og godkendelse ved Miljøstyrelsen inden undersøgelser udføres. Tilsvarende skal der naturligvis foreligge en tilladelse inden uddybninger, oprensninger og klapning igangsættes.
DMR kan tilbyde professionel og løsningsorienteret miljørådgivning inden for oprensning og uddybning af havne og sejlrender, som led i den løbende vedligeholdelse og udvikling. Vi kan bl.a. tilbyde følgende ydelser:
- Vurdering af behovet for analyser og økonomi.
- Udarbejdelse af prøvetagningsplan og analyseprogram til Miljøstyrelsen.
- Udtagning og analyse af sedimentprøver via flåde eller dykkere.
- Ansøgning om klaptilladelse.
- Tilladelser til optagning af bundmaterialer.
- Tilladelser til klapning, bypass eller nyttiggørelse, også i Natura2000 områder.
- Tilladelse til midlertidigt oplag i omlæsseplads for bundmateriale.
- Miljøgodkendelse af havnesedimentdepoter.
- Forslag til bortskaffelse af bundmaterialer på land.
- Eventuelle geotekniske undersøgelser offshore eller i laboratorium.
- VVM-screeninger og vurderinger.
Bemærk det generelt kræver en uddybningstilladelse fra Kystdirektoratet, hvis der skal graves dybere end til den officielle vanddybde. Tilsvarende betinges en nyttiggørelsestilladelse fra Miljøstyrelsen, hvis dele af det opgravede materiale skal nyttiggøres.
Det er til gengæld kommunen, der er myndighed, hvis man ønsker at flytte rundt på havbundsmateriale inden for en havns dækkende værker uden brug af klaptilladelse.
4,5 mio. m3 kappes hvert år i Danmark
Oprensninger og uddybning af mange af de danske havne og sejlrender er nødvendig for at opretholde og sikre skibsfart og driften af havnene. Sedimentet kan i eventuel genanvendes som kystfodring og opfyldning.
Hvis en genanvendelse (nyttiggørelse) ikke er en mulighed, kan materialet klappes på havet.
Klapning kan potentielt udgøre en risiko for miljøet eller påvirke andre aktiviteter på havet og derfor kræver det en myndighedstilladelse fra Miljøstyrelsen.
Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre
Du kan altid kontakte os på 8695 0655 eller via fanen ”kontakt” kan du finde kontaktoplysninger til dit lokale DMR-kontor. Via søgefunktionen ”ekspertise” i bunden af siden, kan du ved få klik se vores medarbejdere på de 14 danske kontorer, og deres kontaktinformationer.
DMR Industrimiljø rådgiver virksomheder og myndigheder om miljøforhold. Via vores 14 kontorer i Danmark, har DMR en decentral struktur med højt lokalkendskab, og et dagligt samarbejde med bl.a. de kommunale miljømyndigheder. DMR’s over 170 medarbejdere er garant for høj faglighed og praktisk erfaring, som kan gøre en forskel på også dit projekt. Vi opfattes som en kendt samarbejdspartner – både lokalt, regionalt og nationalt.
Hvor lang tid tager det at få behandlet en ansøgning?
Det er Miljøstyrelsen, der behandler ansøgning og meddeler klaptilladelser eller en nyttiggørelsestilladelse på land. Vi hjælper havne, sejlklubber og virksomheder med ansøgninger om klaptilladelser i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer og krav.
Hvis ansøgningsmaterialet er fyldestgørende, er der typisk vil sagsbehandlingen oftest tage minimum 3 måneder, fra ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelsen til tilladelsen er givet. Herefter følger en 4 ugers høringsfrist, og 4 ugers klagefrist.
Sagsbehandlingstiden kan tage længere tid, så derfor bør ansøgningen sendes i god tid.
Hvor ligger den nærmeste klapplads?
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du se et opdateret GIS-kort over klappladser, Se kort over klappladser. Det er praksis, at tidligere udlagte områder fortsat kan anvendes til klapning i nye klaptilladelser. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at selv om disse klappladser er indtegnet på GIS-kortet, er en klapplads ikke et egentligt anlæg, hvor ansøger på forhånd kan forvente at få tilladelse til at klappe. En klapplads betegnes af Miljøstyrelsen som et område, hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse, og hvor vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse baseret på en konkret vurdering af klappladens egnethed.
Vores anbefaling af klapplads sker ud fra bl.a. en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden.
Miljøstyrelsen tilstræber derudover, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type med samme kornstørrelse og indhold af organisk stof, som findes på klappladsen.
Hvad er forskellen mellem en oprensning og en uddybning?
Forskellen på en uddybning eller oprensning er afhængig af om det er oprensningslaget eller uddybningslaget:
- Oprensningslaget som er det lag af sand og andet materiale, der kan have aflejret sig på et givent sted siden den seneste registrering af officielle vanddybder, som står anført i havnelodsen og på gældende søkort.
- Uddybningslaget er det materiale, der ligger under den officielle vanddybde og derved under oprensningslaget.
Skal der foretages analyser af klapmaterialet?
Der skal nødvendigvis ikke foretages sedimentanalyser i sejlrender, hvorimod materialer fra havne erfaringsmæssigt kræver analyser.
DMR kan selv eller via samarbejdspartnere udtage retvisende prøver i overensstemmelse med en forhåndsgodkendt prøvetagningsplan. Prøvetagningsplanen redegør for placering og antal af prøvetagningsstationerne, samt hvilke stoffer, der skal analyseres for.
Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Følg dette link for at læse mere om Miljøstyrelsens vejledning til prøvetagning.
