Miljøledelse

Miljøledelse - ISO 14001 - EMAS - BAT. Hjælp og rådgivning

I takt med, at bæredygtighed og miljø spiller en stadig større rolle i vores hverdag, bliver mange virksomheder også mødt med større krav til miljøansvarlighed fra både kunder og myndigheder.

Flere og flere virksomheder vælger som et led i denne udvikling at arbejde systematisk med bæredygtighed og miljøledelse, og mange vælger også at blive certificeret efter ISO 14001 eller EMAS.

Samtidigt er det et miljøkrav for et stigende antal virksomheder, der er omfattet af de såkaldte BAT-konklusioner, at de skal implementere og arbejde med miljøledelse.

Miljøledelse er en fortløbende proces, der grundlæggende handler om at sætte sit miljøarbejde i system, og det indebærer bl.a., at virksomheden løbende:

  • kortlægger og registrerer sine miljøforhold,
  • formulerer en miljøpolitik,
  • fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål,
  • udarbejder handlingsplaner for, hvordan og hvornår målene skal nås,
  • evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner.

Virksomheder, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. Samtidig kan der være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse. Der er f.eks. typisk store besparelser at hente i energi- og vandforbrug i produktionen.

DMR rådgiver og bistår virksomheder med at kortlægge deres miljøpåvirkninger og implementere miljøledelse, og vi bistår og faciliterer desuden med den løbende vedligeholdelse, auditering og eventuel forberedelse til certificering af miljøledelsessystemet.

Mange virksomheder ønsker at opbygge et simpelt system, der senere kan certificeres. DMR har erfaring med både implementering af simple systemer og systemer, der skal certificeres efter ISO 14001, og vi tager altid udgangspunkt i kundens konkrete behov og ønsker.

DMR er certificeret efter ISO 14001:2015, og vi arbejder aktivt med FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det giver os et godt fundament for rådgivning af andre virksomheder om bæredygtighed og miljøledelse.

Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre.


Emilie Just Nielsen
Afdelingsleder, cand.scient., geograf
+45 40 76 06 27
E-mail