Radonmåling ved bolighandel
Fra 995,- inkl. moms
Det er altid en god ide at få målt radonniveauet i det hus du påtænker at købe, for uanset hvor nyt huset er, eller hvor fint huset ser ud til at være, siger det meget lidt om radonniveauet.
Beskrivelse
Radonniveauet kan kun fastlægges ved en måling, en måling der bør udføres inden du skriver under på en aftale. Har du først købt huset, kan der være problematisk at rette krav overfor sælger på grund af for højt radonniveau. Du kan dog have mulighed for at rejse en sag overfor forsikringen.
Radonmåling i forbindelse med en ejendomshandel, stiller ofte krav til “et hurtigt resultat”.
Er tiden til det, bør målingen udføres med dette produkt.
Er tiden knap, eller er måleperioden udenfor “radonsæsonen” i oktober til april, så er det bedst at udføre radonmålingen med elektroniske radonmålere.
Hos DMR lejer du 3 stk. professionelle elektroniske radonmålere, som ud over radonniveauet, samtidigt vil registrere temperatur og relativ luftfugtighed. Foruden et resultat for selve radonniveauet, fås også oplysninger om brugeradfærden i måleperioden. Tilsammen kan det underbygge om de udførte målinger er retvisende, eller om måleresultatet må forventes at være for højt, eller for lavt i forhold til et reelt årsgennemsnit.
Forhold som særligt kan påvirke radonresultaterne er:
- Hvis det sommer og godt vejr, vil sælger formentligt have døre og vinduer stående åbne – målingen vil så ikke vise en sædvanlig brug af bygningen – måleresultatet vil forventeligt være for lavt i forhold til den sande årsmiddelværdi.
- Hvis boligen er fraflyttet, vil døre og vinduer formentligt være lukkede – måleresultatet vil forventeligt være for højt i forhold til den sande årsmiddelværdi.
- En korttidsmåling opnår ikke samme udligning af de naturlige udsving der vil være i radonniveauet – vil afhænge af årstiden.
Når du anvender 3 stk. målere, har du både mulighed for at måle flere steder i boligen samtidigt, og at vi kan registrere brugeradfærden i måleperioden og eventuelle fejlmålinger.
Ved os kan du vælge mellem 2 former for leje af 3 radonmålere.
Den simple version er, at du lejer målerne, og selv aflæser radonresultatet når målingen afsluttes, hvorefter du returnerer målerne til os.
Den udvidede version indeholder, at vi udarbejder et notat ud fra de målte radonniveauer, og at vi vurderer om der har været en sædvanlig brugeradfærd under måleperioden. Du får altså en professionel vurdering af måleresultaterne.
Prisen omfatter:
- Op til 4 ugers leje af 3 radonmålere.
- Fragt, emballage og returfragt for målerne
- Aflæsning af radonniveauet direkte på målerne, og vælger du den udvidede version, får du også en professionel vurdering af måleresultaterne og en rapport.