Et godt arbejdsmiljø skaber mange fordele for en organisation.
DMR Arbejdsmiljø tilbyder flere ydelser med henblik på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på alle niveauer i organisationen.
En virksomheds succes hviler bl.a. på, om virksomheden er en god arbejdsplads for dens ledere og medarbejdere og dermed på, hvorvidt alle ansatte kan siges at være i god psykisk trivsel. Når medarbejdere trives, betyder det samtidig mindre sygefravær, større produktivitet, færre konflikter, bedre fastholdelse af den samlede arbejdsstyrke og tiltrækningskraft af nye og kompetente ledere og medarbejdere.
I det psykiske arbejdsmiljø er der god grund til at rette blikket og opmærksomheden mod en hel række forskellige forhold, som kan have betydning for den enkelte, teamet og organisationens oplevelse af trivslen.
Man kan tale om, at et godt psykisk arbejdsmiljø ikke kan forudbestemmes og altid må betragtes mere dynamisk, hvor man må være i løbende dialog med alle ansatte om deres individuelle og kollektive oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø.
Hos DMR Arbejdsmiljø dækker vi kompetencemæssigt hele det psykiske arbejdsmiljø på både individ-, gruppe-, ledelse- og organisationsniveau. Vi arbejder både analytisk og ekspertfagligt med det psykiske arbejdsmiljø, ligesom vi mere procesfagligt arbejder med en høj grad af involvering af de berørtes egen viden og ressourcer.
Gennem involvering og dialog sikrer vi engagement og ejerskab til såvel proces som resultater.
Vi tilbyder bl.a.:
- Bistand ved Arbejdstilsyns rådgivnings- og undersøgelsespåbud på det psykosociale område.
- Kortlægninger, arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsundersøgelser.
- Styrkelse af organisationens professionelle og sociale kapital.
- Oplæg om diverse temaer indenfor psykisk arbejdsmiljø, herunder: mobning, sygefravær, trivsel, chikane og arbejdsglæde.
- Stresshåndtering.
- Omstillings- og forandringsprocesser.
- Kommunikationsudvikling og forbedrende samarbejdsrelationer.
- Konflikthåndtering og konfliktløsningsstrategier.
- Kurser i ledelsesudvikling med henblik på større trivsel og udfoldelse af medarbejder ressourcer.
- Sags- og kollegial supervision samt coaching.
Kontakt os hvis du har spørgsmål eller ønsker konkrete tilbud.