Ekspertudtalelse om kommunale og regionale udbud af luftrenseteknologi til sikring af indeklima og arbejdsmiljø i sundhedssektoren, skoler, institutioner og offentlige bygninger som museer
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er et privatejet rådgivende ingeniørfirma med mere end 250 specialister fordelt på ca. 18 kontorer i Danmark og Norge. Vi rådgiver dagligt den private og offentlige sektor inden for forurening, indeklima, arbejdsmiljø, certificerede støjmålinger og alle former for forurening (miljø) for mennesker, dyr og natur.
Mange offentlige udbud ift. indeklima og/eller sikring af arbejdsmiljøet
Vi oplever en øget interesse for forbedring af indeklimaet, og arbejdsmiljøet i offentlige ejendomme.
Typisk hovedformål:
At anskaffe luftrensere til brug for at forbedre indeklimaet i forhold til f.eks. røg- og lugtgener, skimmel, støv og partikelforurening. Luftrenserne benyttes som et arbejdsmiljøredskab, så der kan højne luftkvaliteten.
Vi kontaktes for sparring og gode råd til konkrete udbud af luftrenseteknologier. Formålet med netop denne skrivelse er at videregive vores generelle anbefalinger til valg af teknologi og minimumskrav ved kommunale udbud.
Eksempel på arbejdsgiveransvar, passiv rygning
Ifølge Arbejdstilsynet forbyder Lovbekendtgørelse nr. 966 af 26. august 2019 om røgfri miljøer (rygeloven) som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.
Efter rygeloven er det stadig tilladt at ryge enkelte steder. Dette medfører, at ansatte kan blive udsat for passiv rygning, enten ved ophold i områder, hvor der må ryges, eller fra røg der breder sig fra rygeområder til områder, hvor der ikke må ryges.
Ifølge Arbejdstilsynet skal arbejdsgiveren sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted, fx ved personlig og praktisk hjælp i et privat hjem. Hvis det ikke er stillet som en betingelse for modtagelse af hjælpen, at der ikke må ryges (rygeloven § 12), skal arbejdsgiveren, fx kommunen, sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelse for passiv røg. Dette kan fx ske ved at fastsætte retningslinjer for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg eller ved anvendelse af luftrensere.
Eksempel – indeklimaet i danske skoler
Der er ca. 700.000 skoleelever i Danmark fordelt på i alt 1082 folkeskoler og 558 friskoler. Ifølge den danske Sundhedsstyrelse opholder danske børn sig 20 pct. af deres vågne tid i skolen. Sundhedsstyrelsen betragter indeklimaet som værende af stor betydning for børnenes sundhed, trivsel og læring.
Realdania og DTU har netop offentliggjort resultaterne af Masseeksperiment 2021 på danske skoler viser, at CO2-niveauet i klasselokalerne ikke har ændret sig siden en tilsvarende, landsdækkende måling i 2009. Undersøgelsen viser samtidig for første gang i meget stor skala, at den dårlige luftkvalitet påvirker både elevernes trivsel og koncentrationsevne. Luften i klasselokalerne i danske skoler har en lige så høj CO2-koncentration, som da den blev målt for 13 år siden. Masseeksperiment 2021 er gennemført af 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser over hele Danmark.
I over halvdelen af klasserne (53 pct.) blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I 18 pct. af klasselokalerne var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau. Besvarelserne viser, at eleverne oplever signifikant færre indeklimasymptomer som øjenirritation, hovedpine og træthed samt signifikant bedre koncentration og lyst til skolearbejde med god udluftning og ophold udendørs.
CO2 er en indikator-parameter
Som det fremgår af BFA (Branche Fællesskab Arbejdsmiljø) udånder et helt almindeligt menneske ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag. Arbejdstilsynet sat en grænseværdi for CO2-indhold i indendørs luft til 1000 ppm. Udendørs vil man typisk finde en koncentration af CO2 i luften på ca. 0,038% pr. m3 (380 ppm) men dette kan variere lidt, afhængigt af årstiden.
De 1.000 ppm er ikke en aktionsværdi.
DTU og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) betegner ikke CO2 som et problem i sig selv, men derimod en indikatorparameter for et dårligt indeklima. Det er snarere alt det andet, vi mennesker emmer og ånder af, der gør os trætte og ukoncentrerede, også kaldet bioeffluenter. Forsning fra DTU viser, at det først er ved et indhold over 1600 ppm CO2, at bioeffluenterne forringer vores kognitive præstation, og vi risikerer at opleve akutte helbredsymptomer.
Vi måler CO2 fordi det er en let parameter at måle i indeklimaet og en god indikator for forureningen fra andre mennesker. Måling af koncentrationen af CO2, skal derfor give en pejling på, om personbelastningen i lokalet er passende i forhold til rummets ventilation. Overskrides grænseværdierne må man øge luftskiftet og/eller den interne rensning ved luftrensere eller f.eks. sætte antallet af elever i lokalet ned.
Anbefaling: Stil krav til effekt, kvalitet og dokumentation
Når det kommer til effekten, hænger denne sammen med størrelsen, da: Jo mere luft en luftrenser kan flytte, jo mere luft renser den. Effekten måles i CADR = Clean Air Delivery Rate. Hvis denne fx. er 300 m³/time vil luftrenseren kunne rense 300 kubikmeter luft på en time.
DMR´s generelle anbefalinger ved udbud af luftrenseteknologi:
- Stil krav til høj rensegrad for både partikler og VOC på min. 80%.
- Stil krav til CADR for alle relevante sundhedsskadelige stoffer som PM(total), PM0,01-PM2,5 og VOC. For at undgå træk og for høj ventilationsrate anbefales CADR-værdier fra 50.
- Renseenheder bør som minimum have aktiv kulfilter, HEPA-filter, og gerne supplerende renseteknologier som UV.
- Stil gerne krav til produktets materialer og konstruktion da enhederne i sig selv ikke må udgøre en sundhedsrisiko ved utilsigtet at sprede eller være reservoir for bakterier, skimmel, vira osv. Det kan være en certificering efter VDI 6022-1 eller tilsvarende.
- Stil krav til støj (max. 35-50 dB) og vægt (max. 25 kg) af luftrensere ift. arbejdsmiljø.
- Vælg teknologi med automatisk og dynamisk styring af rensning over døgnet samt automatisk kontrol og fejlmelding ved filterskifte og defekt.
I denne skrivelse vil vi ikke gennemgå alle ovenstående forhold, men gentage behovet og værdien i at overveje ovenstående fokus og krav i udbuddene. I det følgende kommenteres på gode råd ift. rensegrader målrettet røggener.
Tekniske specifikationer ved indsats mod røg (hjemmepleje)
Der henvises til tekniske rapporter fra GTS-institutter og amerikanske laboratorier. Luftforurening fra cigaretrøg kan overordnet deles ind i to kategorier:
- Partikler: Ultrafine partikler anses som værende særligt sundhedsskadelige, da de ved deponering i alveolerne yderst i lungerne kan trænge ind i vævet og herfra optages i blodbanen. Man ved, at det primært er ultrafine partikler med en gennemsnitlig størrelse på 0,08 mikrometer, som frigives i forbindelse med rygning af cigaretter.
- Skadelige gasarter: I cigaretrøg er det de såkaldte flygtige organiske forbindelser (forkortet VOC). VOC er en fællesbetegnelse for organiske kemiske forbindelser, som let fordamper, og derfor findes i den omgivende luft. Det vides, at tobaksrygning giver årsag til utallige VOC’er (f.eks. formaldehyd, benzen, toluen og styren), som er associeret med sygdomme i luftvejene og det kardiovaskulære system. Den samlede koncentration af alle disse gasarter kaldes Total VOC eller blot TVOC.
Ad. 1 – anbefalinger til udbudskrav – partikler
Der findes ligeledes ingen konkrete grænseværdier fra Arbejdstilsynet for partikler, hverken i form af ultrafine partikler eller PM2,5. PM2,5 koncentration fra tre cigaretter vil typisk ligge mellem 3 og 5 milligram per kubikmeter (mg/m3). Tages der udgangspunkt i en PM2.5 startkoncentration på 3 mg/m3 tilsvarende ”farlig” luftkvalitet, skal der således fjernes minimum 99% for at opnå ”god” luftkvalitet på 0,012 mg/m3 eller mindre. Fjernes f.eks. blot 25% af PM2.5-koncentration vil luftkvaliteten fortsat være ”farlig”.
Derfor anbefaler DMR, at der stilles krav om dokumenteret rensegrad for partikler ved antal og/eller partikelmassen. DMR anbefaler en fjernelsesrate på minimum 95%.
CADR-specifikationer bør omfatte alle former for partikler og VOC´er. Hvis der kun stilles krav om CADR for de grove partikler, er der risiko for ”falsk tryghed” og en mangelfuld renseeffekt over for netop røgpartikler og VOC.
Ad. 2 – skadelige gasarter
Arbejdstilsynets grænseværdier går på specifikke kemiske stoffer og ikke den samlede koncentration af VOC’er (TVOC). Tages der udgangspunkt i en TVOC startkoncentration på 0,5 ppm tilsvarende ”medium” luftkvalitet, skal der således fjernes minimum 85% for at opnå ”meget god” luftkvalitet på 0,075 ppm eller mindre.
Fjernes f.eks. blot 25% af TVOC-koncentration vil luftkvaliteten fortsat være ”medium”. Derfor anbefaler DMR, at der altid stilles krav om dokumenteret rensegrad for også VOC´er på minimum 85%. En høj fjernelsesrate er tilsvarende af betydning f.eks. i hjem med sårpleje.
Det er de to kombinerede krav til en høj rensegrad for både partikler og VOC, der giver videnskabelig evidens for en reel renseeffekt, og at CADR-værdi også omfatter alle partikler og VOC ved dets fjernelsesrate.
Hvis udbud kun fokuserer på et af forholdene, er der en signifikant risiko for indkøb af luftrensere med forældet teknologi og mangelfuld effekt ift. arbejdsmiljø og sundhed.
Erfaringsmæssigt skal brugbare luftrensere være opbygget med aktiv kulfilter, og gerne med automatisk fejlmelding ved behov for filterskifte. Luftrensere med et dynamisk flow og mulighed for programmering og forskellig drift i løbet af døgnet er en fordel, dvs. højt flow forud for besøg eller brug af rummet samt lav flow og støjniveau om natten.
Hvis der er spørgsmål til det fremsendte, eller brug for teknisk rådgivning i forbindelse med udbud eller ekstern kontrol af arbejdsmiljø, luftkvalitet og/eller luftrensere er DMR naturligvis til rådighed.
