LCA-BEREGNINGER PÅ BYGGERIER, KONSTRUKTIONER OG MATERIALER JF. EN15978
Vi er specialister i livscyklusvurderinger (LCA) på bygninger. En LCA er en beregning af miljøaftrykket fra et enkelt materiale, en hel konstruktion eller et komplet byggeri igennem hele levetiden – fra indvinding af råmaterialer og produktion af materialer, brugsfasen (bygningsdriften) til endt levetid samt potentialet for nyttiggørelse og genanvendelse.
Forudsætningen for en retvisende LCA-beregning er datakvalitet og metode. For at forskellige resultater i branchen kan sammenlignes med hinanden, er det vigtigt, at der benyttes samme metode til beregningerne. Ligeledes er det vigtigt, at den data der bliver brugt til beregningerne, er af højest muligt kvalitet, for at være så retvisende for de benyttede materialer som muligt.
INTRODUKTION TIL LCA
LCA står for Life Cycle Assessment eller på dansk: livscyklusvurdering. Historisk har fokus for bygninger været at reducere energiforbruget, men i dag ved man, at produktionen af byggematerialer medfører et energiforbrug og en påvirkning af det lokale og globale miljø. Dette kaldes indlejrede udledninger. En bygnings-LCA forsøger at sætte tal på klimapåvirkningerne, som energi og materialeforbrug i en bygning har over hele bygningens levetid, altså indvinding af råmaterialer til nedrivning/bortskaffelse. De forskellige faser som bygninger og materialer gennemgår kan ses på figuren ovenfor, hvor hver ”boble” medfører en klima- eller miljøpåvirkning. Desuden inkluderes transport af materialer og affaldsmængder. Det er typisk produktionen af materialer, samt energiforbruget til varme, der udgør den største del af klimapåvirkningerne fra bygninger.
En bygnings-LCA er opdelt i 5 faser jf. den europæiske standard for udførelse af LCA på bygninger (DS/EN 15978):
1. Produkt (A1-A3)
2. Byggeproces (A4-A5)
3. Brug (B1-B7)
4. Endt levetid (C1-C4)
5. Nyttiggørelse (D)
En bygnings miljøaftryk defineres som summen af faserne A, B og C.
Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse (D) udtrykkes særskilt og betragtes som ”udenfor projektet”.
I praksis kan det være svært at indsamle den nødvendige viden til at udregne klimapåvirkninger fra alle bygningens livscyklusfaser, og på figuren ovenfor kan man se hvilke faser der typisk medregnes. I mørkegrøn ses faserne A1-A3 og C3-C4, som relaterer sig til produktion og bortskaffelse af byggematerialer. Hertil kommer B4, som medregner udskiftning af byggematerialer, fx udskiftning af vinduer, der sker i løbet af bygningens levetid. Hertil kommer energiforbruget i form af el og varme, der opgøres under B6. Derudover opgøres potentialet for nyttiggørelse (typisk genbrug og genanvendelse) under modul D, som dog opgøres særskilt udenfor projektet. Det er disse førnævnte faser (A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D) der skal medregnes for LCA’er til Bygningsreglementet 2023. Yderligere faser kan medtages i en LCA, men kan i praksis være svære at opgøre, og er ikke en del af lovkravet indtil videre. Man må forvente, at der på sigt vil blive inkluderet flere moduler i LCA-beregninger på bygninger.
PLANETÆRE GRÆNSER
Den gennemsnitlige danskers CO2-udledning i 2019 var 7,5 ton CO2-ækvivalenter. Forskning i planetære grænser peger på, at et absolut bæredygtigt niveau for CO2-udledning er lidt mindre end 1 ton CO2-ækvivalenter per person.
Denne sektion opdateres med mere info om planetære grænser, byggeriets dougnut og meget mere…
I mellemtiden kan du kigge på nogle af disse spændende projekter:
4til1Planet
Reduction Roadmap
Our World in Data – Denmark
Stockholm Resilience Center
VORES RÅDGIVNING
Når vi laver LCA-beregninger og variantsammenligninger medtager vi også de økonomiske og tekniske forhold i byggeriet. Dette er helt essentielt når der rådgives i bæredygtigt byggeri og betyder både fokus på at reducere miljøpåvirkninger, men også at tage højde for totaløkonomien i projektet samt de tekniske krav til konstruktionerne.
