LCA-Studie: MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER VED EFTERISOLERING
Er det CO2-mæssigt rentabelt at efterisolere op til kravene for renovering i BR18?
Det forsøger vi at svare på i vores rapport: “EFTERISOLERING. Miljømæssige konsekvenser ved overholdelse af BR18 krav til renovering og ombygning af ydervæg og tag” (2021, Mikkel T. B. Volden).
I Bygningsreglementet er der krav om at efterisolere i et vist omfang – men kun så længe det er rentabelt i en totaløkonomisk forstand. Måske er det tid til, at vi også skal vurdere den miljømæssige tilbagebetalingstid, når der renoveres og efterisoleres.
I vores studie finder vi bl.a. ud af, at tilbagebetalingstiderne kan variere fra ned til 3 år og helt op til 36 år. Der er altså stor forskel på de betragtede situationer og især det eksisterende isoleringsniveau og valg af isoleringsmateriale har stor indflydelse på resultaterne.
Mikkel T. B. Volden | Ingeniør & LCA-specialist
I dette studie vurderes der kun på efterisolering med stenuld. Vi glæder os til at udvide studiet med flere isoleringsmaterialer.