Planetære grænser i byggeriet skal kommunikeres og gøres forståelige for alle for at sikre, at byggebranchen bidrager til at overholde Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning til +1,5 °C
I den danske byggebranche er der i den seneste årrække kommet større fokus på byggebranchens skyld i globale klimaforandringer, og i 2023 blev der ved lov indført grænseværdier for nybyggeris klimapåvirkning for bygninger større end 1000 m2. Denne grænseværdi er af nogle aktører blevet kritiseret for at være for uambitiøs og ikke lede til klimareduktioner i den nødvendige størrelsesorden ift. at overholde Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning til +1,5 °C.
To vigtige begreber at introducere her, er relativ og absolut bæredygtighed:
Relativ Bæredygtighed
Relativ bæredygtighed sammenligner to ens funktioner, og vurderer hvilken funktion har det laveste klima- og/eller miljømæssige aftryk. Den fastsatte lovgrænse kan anses som værende et udtryk for relativ bæredygtighed.
Absolut bæredygtighed
Absolut bæredygtighed vurderer funktionen ud fra en fast referenceværdi, ofte planetens bæreevne eller Parisaftalens mål. Førstnævnte kaldes en planetær grænse, og arbejdet hermed er bl.a. beskrevet af Stockholm Resilience Center. Overholdelse af Parisaftalens målsætning om maksimalt +1,5°C opvarmning er desuden over den planetære grænse for global opvarmning, hvilket bl.a. er beskrevet i Andersen (2024).
Estimering af planetens bæreevne er en naturvidenskabelig praksis, hvorimod fordelingen af grænserne afhænger af etiske og politiske principper, og grænserne som fx et hus i Danmark tildeles, vil variere efter de valgte fordelingsprincipper.
Der findes i dansk kontekst allerede en del forskellige bud på, hvordan de planetære grænser skal fordeles til den danske byggebranche, og hvilke grænseværdier der skal overholdes, for at vi kan kalde vores byggerier for absolut bæredygtige. Alle buddene varierer i metoder og kompleksitet, og et uddrag af dem deles i slutningen af denne artikel.
Det eksisterende arbejde med de planetære grænser er vigtigt, værdsat og anerkendt af BygherrePartner, men kan være svært at kommunikere til udenforstående interessenter. Vi har således forsøgt at koge de planetære grænser ned til de essentielle dele, og skrue ned for snakken om fordelingsprincipper.
Anders S. Ravn | Civilingeniør & LCA specialist
Hvordan udregnes person-ækvivalenter i vores LCA resultater?
Vi tager udgangspunkt i en ligelig fordeling af det årlige CO2e-budget mellem alle mennesker på kloden. Da det årlige CO2e-budget kan beregnes både top-down og bottom-up, og der desuden er forskellige konfidensintervaller, spænder det fra 2,35 Gt til 3,79 Gt CO2e per år. Desuden kan befolkningstallet både sættes ud fra nuværende eller fremtidige opgørelser, hvor gennemsnittet over den fremtidige udvikling er vist herunder, med 8 mia. mennesker i dag og op mod 11 mia. i 2100.
Laver man en ligelig fordeling mellem hhv. største budget og mindste befolkningstal og mindste budget og største befolkningstal får man et spænd for, hvad en verdensborgers absolut bæredygtige CO2e-budget er. Desuden har vi i BygherrePartner defineret et budget ud fra Metode 1 i Petersen, et al (2022) med et 95% konfidensinterval for at holde sig indenfor de planetære grænser. Desuden anslås antallet af verdensborgere som et gennemsnit fra år 2030 til 2080, hvilket tager højde for den 50-årige beregningsperiode man typisk anvender i beregninger af klimapåvirkninger for byggeri i Danmark. Herved kan udregnes tre ”person-ækvivalenter” (PEQ), som spænder fra et pessimistisk til et optimistisk scenarie.
Hvordan kommunikeres planetære grænser i vores LCA resultater?
”BygherrePartner person-ækvivalenten” bruges til at normalisere bygningens klimapåvirkning og sammenligne med antallet af brugere eller beboere. Dette sætter udledningen i perspektiv, og kan give en indikation af, hvorvidt man er tæt på at holde sig indenfor de planetære grænser eller ej. Det er vigtigt at understrege, at bygningen ikke må optage alle brugernes fulde CO2e-budget, for så kan de hverken spise eller transportere sig uden at overskride deres budget.
Nedenfor ses en bygning normaliseret med BygherrePartners person-ækvivalent, og hvordan denne optager næsten det samlede CO2e-budget for de fire beboere.
Links:
- Andersen, S.C, et al (2024). Ten questions concerning absolute sustainability in the built environment. https://doi.org/10.1016/j.buildenv.2024.111220
- S. Petersen: https://www.linkedin.com/pulse/nyt-krav-til-bygningers-klimap%25C3%25A5virkning-del-1-steffen-petersen/?trackingId=VIXkWE0%2BRcO6X7dFFq56Yw%3D%3D
- M. Heide: https://orbit.dtu.dk/en/publications/operationalisation-of-the-un-sustainable-development-goals-in-abs
- Reduction Roadmap 2.0: https://static1.squarespace.com/static/626f8e3c1862e66ba0d73162/t/658171ea7b4d6d209754b654/1702982123409/Reduction+Roadmap+2.0+Q%26A.pdf
