EDD – Environmental Due Diligence

EDD – Environmental Due Diligence - ingeniør rådgivning

– rettidig omhu ved handel med fast ejendom

Ved handel med fast ejendom skal mange forhold afklares for fastlæggelse af handelsprisen for ejendommen. Et af de væsentlige forhold er vurderinger af mulige omkostninger i tilknytning til jord- og grundvandsforurening og skadelige stoffer i bygningsmassen (PCB, bly, skimmel mm.).

Dansk Miljørådgivning A/S har mange års erfaring med udførelse af miljømæssige vurderinger af mange forskellige virksomhedstyper.

Ved større handler udføres vurderingerne ofte af både sælger og køber med egne rådgivere. DMR har erfaring med udarbejdelse af vurderingerne som en del af salgsdokumenterne eller for den mulige køber.

Vurderingerne udføres i tæt samarbejde med kunden og dennes øvrige relevante rådgivere i processen. Arbejdet gennemføres efter internationale vejledninger (ASTM) eller efter tilpassede, specifikke krav fra kunden.

Vurderingerne – processen benævnes ofte Environmental Due Diligence (EDD) – omfatter tre faser, hvor det ofte kun er den første fase, der udføres.

Fase 1 defineres i fuld udstrækning ved den amerikanske standard ASTM E1527. Arbejdet omfatter

  • Indsamling af oplysninger fra fysisk/virtuelt datarum
  • Besøg på ejendommen
  • Interview af relevante medarbejdere
  • Rapportering af relevante data og vurderinger heraf, herunder mulige økonomiske omkostninger forbundet med de konstaterede forhold samt anbefalinger.

Fase 2 defineres i fuld udstrækning af den amerikanske standard ASTM E1903. Arbejdet omfatter

  • Feltundersøgelser af uafklarede forhold, anbefalet i fase 1.
  • Rapportering af undersøgelserne, herunder mulige økonomiske omkostninger til evt. oprensning eller afværgeforanstaltninger.

Fase 3 omfatter gennemførelse af oprensninger eller afværgeforanstaltninger.

Rapporteringen meddeles som udgangspunkt på dansk, engelsk, tysk eller norsk.

DMR udfører naturligvis arbejdet med den største diskretion.

Opgaver uden for Danmark og Norge kan løses i tæt samarbejde med lokale rådgivere.

Kontakt os gerne for en drøftelse af din konkrete sag.


Søren Nielsen
Fagchef
Cand.scient., geolog

+45 40 76 06 38
E-mail