Flagermus (bilag IV arter)

Flagermus (bilag IV arter)

Habitatdirektivet yder stærk beskyttelse, og som udgangspunkt er yngle- og rasteområder for bilag IV arterne beskyttet og må ikke forringes.

Rækkevidden af beskyttelsen er skærpet gennem klagenævnspraksis de seneste år, hvilket betyder, at kan der være flagermus i et område, for hvilket der fx skal udarbejdes en lokalplan, og der ikke er undersøgt om for flagermus, så vil planen med al sandsynlighed falde i klagenævnet.

Vi tilbyder at lave en indledende undersøgelse af træer og bygninger i området for at se, om der er potentiale for yngle- og rasteområder for flagermus. Hvis undersøgelsen viser, at der er flagermus som anvender bevoksningen, så vil de dele af bevoksningen som anvendes være beskyttet. Funktionen af eventuelle flagermustræer kan være knyttet til andre dele af træbevoksningen, hvilket betyder, at der eventuelt skal bevares træer i et større område. Fx kan pludseligt fritstillede træer med huller og hulheder hurtigt vælte. Fældning af omgivende træbevoksning kan således forringe yngle- og rasteområdet for evt. flagermusbestande.

Hvis undersøgelsen viser, at der ikke er flagermus, som benytter træerne, skal det vurderes, om træerne har en økologisk funktionalitet for områdets bestand, eller om træerne kan fældes uden at ødelægge bestanden og levestederne i nærområdet.

Hvis der er flagermus i træerne, så er det en mulighed at ansøge om fravigelse fra direktivet til at fælde træerne. I Danmark er der ikke mange fortilfælde, hvor der er ansøgt om en fravigelse fra direktivet. Det er Miljøstyrelsen, som træffer afgørelse om fravigelse.

Et alternativ til en fravigelse, kan i nogle tilfælde være, at lave forbedringer for flagermus andre steder i nærheden eller i selve byggeriet f.eks. ved brug af præfabrikerede byggematerialer med hulheder til flagermus. Dette afhænger dog af bestanden og de nærmere undersøgelser.

Hvis undersøgelsen viser, at der er flagermus i bygningerne, skal der laves en vurdering af, hvornår flagermusene forlader bygningerne, og dermed hvornår bygningerne kan rives ned. Hvis der er flagermus i bygningerne, skal der ansøges om yderligere tilladelse til at rive husene ned, end blot en normal nedrivningstilladelse.

Tilstedeværelsen af flagermus kan kun specificeres nærmere med en undersøgelse, der med ultralydsdetektor klarlægger, hvor flagermusene måtte færdes, når de flyver ind og ud af træerne eller bygninger. Dette gøres i skumringstiden.

En sådan undersøgelse skal iht forvaltningsplanen for flagermus laves i to perioder:

  • Undersøgelse i yngletiden (cirka 20/6-7/8)
  • Undersøgelse af rastesteder, flyveruter og jagtområder (cirka 15/8-15/9).

I nogle særlige områder, kaldet “nøglehabitater”, skal der også foretages en undersøgelse i april-maj, hvor der er tidlig og høj insektaktivitet. Erfaringsmæssigt handler det om områder med visse søer og åløb jf. forvaltningsplanen for flagermus. 

DMR har udstyret til, at gennemfører de nødvendige undersøgelser for flagermus. Vi kan derfor gennemføre de nødvendige undersøgelser og rådgive om det videre forløb, hvis du er i tvivl om du har flagermus, eller hvis du skal i gang med et større byggeprojekt.

Kontakt os for rådgivning og konkrete tilbud.


Emilie Just Nielsen
Afdelingsleder, cand.scient., geograf
+45 40 76 06 27
E-mail

Lars Michael Nielsen
Cand.scient., biolog
+45 25 50 55 03
E-mail