Vurdering af lugt- og luftforurening

OML model bereggning - vurdering af lugt- og luftforurening

DMR bistår virksomheder og myndigheder med vurderinger og beregninger af lugt- og luftforurening, herunder bl.a. emissioner og spredning af partikler og stoffer. Der kan være mange årsager til, at der er behov for vurderinger af luft- og lugtemissioner. Nogle årsager kan være:

  • Undersøgelse af om eksisterende vilkår er overholdt.
  • Vurdering/dimensionering af skorstenshøjder f.eks. i forbindelse med en miljøgodkendelse.
  • Vurdering af påvirkninger på omgivelserne fra en eksisterende aktivitet, f.eks. i forbindelse med byomdannelsesområder (Planlovens § 15b).
  • Vurdering af en aktivitets CO2-aftryk.
  • Vurderinger i forbindelse med planlægning, miljøvurdering og VVM af et konkret projekt eller af planer og programmer.

Når vi vurderer/dimensionerer skorstenshøjder, og når vi vurderer påvirkninger på omgivelserne fra en aktivitet, så sker det oftest ved brug af spredningsberegninger i OML-modellen. I Danmark er OML-modellen et almindeligt anvendt og anerkendt værktøj til disse beregninger.

OML-modellen kan både anvendes til luft- og lugtberegninger og til punktkilde- og arealkildeberegninger. Vi udarbejder en rapport, hvor resultatet af beregningerne præsenteres og illustreres på et kort.

Til brug for vurderingerne anvender vi blandt andet Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, der findes i henholdsvis Luftvejledningen og B-værdivejledningen samt konkrete afgørelser fra miljømyndighederne. Miljøstyrelsens vejledninger om lugt- og luftforurening kan ses her.

Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre.


Emilie Just Nielsen
Afdelingsleder, cand.scient., geograf
+45 40 76 06 27
E-mail