Overskudsprodukter fra byggebranchen og industrien kan i visse tilfælde genanvendes ved bygge- og anlægsarbejde som erstatning for rene råstoffer. Det gælder f.eks. forurenet jord, slagger, nedknust beton og tegl samt støberisand. Typisk vil det dog være nødvendigt at ansøge kommunen om en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven (§ 19 eller 33).
At genanvende eksempelvis forurenet jord i bygge- og anlægsprojekter er ikke kun bæredygtig jordhåndtering, men er tit også økonomisk fordelagtigt. Genanvendelsen kan mange gange ske uden konsekvenser for miljøet eller de kommende brugere af grunden. Hvis genanvendelsen sker lokalt – evt. på samme lokalitet – undgår man desuden unødig trafik og forurening fra lastbiler samtidig med at bygherre sparer på udgifterne til f.eks. deponi og tilkørsel af rent sand. Det giver således god mening ikke bare at betragte overskudsjord og byggeaffald som et restprodukt, men en ressource af potentiel økonomisk værdi, hvis materialerne håndteres lokalt og rigtigt.
Eksempler på besparelser i millionklassen
Bygherreforeningen og Region Hovedstaden har udviklet værktøjer, inspirationsmateriale og cases på bæredygtig jordhåndtering. Af større projekter fremhæves bl.a. projektet ”klimasikring med overskudsjord ved Favrholm”:
- Byudviklingsområde på ca. 300 hektar i Hillerød Kommune med en jordhåndtering på ca. 240.000 m3 til klimasikring.
- Den økonomiske gevinst er opgjort til ca. 50 mio. kr. på bortkørsel af jord og tilkørsel af materialer til klimasikring af området.
- Af miljømæssige gevinster fremhæves reduktion af transportbidrag fra ca. 8.000 lastvogntræk med rene materialer.
Kontakt os, og vi kan prissætte økonomien i dit projekt
Under fanen ”kontakt” kan du få kontaktoplysninger til dit lokale DMR-kontor. Via søgefunktionen ”ekspertise” i bunden af siden, kan du endvidere finde og se vores specialister på vores 16 danske kontorer, og i de landsdækkende afdelinger med fagspecialister. Vi kan altid kontaktes for råd, sparring og snak om dit projekt, ligesom du kan få et uforpligtende tilbud på de økonomiske og tekniske perspektiver i netop dit projekt.
Nye retningslinjer ift. §19 ansøgning og §33
Ifølge advokatfirmaet Bech-Bruun har der i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens § 19 og §33 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign.
Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos både Østre Landsret og Højesteret. Det betyder i praksis, at der normalt skal ansøges om §33 efter miljøbeskyttelsesloven, når der er tale om et anlæg eller aktivitet, der betinger en miljøgodkendelse. En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens § 19-tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en konkret risiko for jord eller grundvand. De typiske krav ved en §33 ansøgning er følgende:
- Redegørelse for anvendelse af BAT.
- Tegninger over indretning.
- Luftforurening, støj mv.
- Risikovurderinger.
- Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår.
Anlæg som typisk kræver en miljøgodkendelse
Vi kan hjælpe dig med at vurdere, om projektet er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. En ny støjvold opfattes typisk som en listevirksomhed som reguleres efter §33 i miljøbeskyttelsesloven – et anlæg som nyttiggør ikke-farligt affald. Al overskudsjord fra et byggeprojekt, som man flytter væk fra ejendommen, er at betragte som affald. Du kan generelt bruge følgende tjekliste:
- Er der tale om K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald?
- K212: Mellemlager eller omlastning for ikke farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller der mellemlagres i mere end 4 containere. Dette kan være mellemlager eller jordhotel.
- Eller K201: Farligt affald: Anlæg, der nyttiggør jord som klassificeres som farligt affald efter affaldsbekendtgørelsen.
Overskudsjord du får fra andres byggeprojekter opfattes som udgangspunkt som affald. Eksempler på projekter kan være støjvolde, mellemlager jord, jordhotel, diger, bygge/anlægsarbejder. Da overskudsjord fra byggeprojekter opfattes som affald betinger det en VVM-screening. Vi kan hjælpe dig med at kontakte den kommune, hvor jorden skal nyttiggøres, og få deres vurdering af, om projektet kan betragtes som et anlæg.
Bemærk at ændringer af terrænhøjder er reguleret af byggelovningen. Hvis projektet giver anledning til ændring af terræn, så bør byggesagsafdelingen i den kommune, hvor jorden skal nyttiggøres også involveres. Samtidig sikrer vi, at Regionen inddrages, hvis der er risiko for, at projektet fordyrer offentlig indsats, eller projekter udløser kortlægning af ejendommen.
Særligt for slagger
Ved en genanvendelse af slagger anvendes ”Slagge- og genanvendelsesbekendtgørelsen”. For et jordparti på op til 5.000 tons slagge, skal der udtages 50 delprøver på hver 2 kg, som sammenblandes til 1 prøve (100 kg) som så analyseres. Prøven deles i to – en faststofanalyser og en eluatanalyse.
Hvis der er udført de ovennævnte undersøgelser af slaggerne, og koncentrationerne ligger under kriterierne, kan slagger anvendes til fx bærelag under asfaltbelægninger eller lign. Vær opmærksom på, at myndighederne sandsynligvis vil forureningskortlægge (V2) arealer, hvor der er udlagt slagger.
På vores hjemmeside kan du ligeledes finde yderligere information om:
- Hvilken risiko har du for forurening ved ejendomshandel?
- Er der en garanti for, at din grund ikke er forurenet?
- Hvilken økonomisk betydning har en konstateret forurening for dig?
- Er du professionel investor eller bygherre ved større virksomhedshandler?
- Tjen penge på at håndtere de miljø og geotekniske udfordringer optimalt.
- Rettidig viden – inden byggestart.
Kontakt os og gerne for rådgivning og konkrete tilbud.
