Radon som et element af en tvist
For mange fremstår en radonmåling som en simpel måling. Det er på en måde også korrekt, for selve radonmåleren er simpel, og skal blot være placeret på samme målested i hele måleperioden på minimum 60 dage, hvorefter den skal afhentes. Herefter er radonmålingen for så vidt afsluttet.
Det der som udgangspunkt er simpelt kan dog blive mere komplekst. For at målingen er korrekt udført, skal blandt andet bygningens brug og ventilationsforholdene i måleperioden dokumenteres. Særligt disse to parametre kan have meget stor betydning for resultatet af radonmålingen – og hvordan dokumenteres det, at bygningen har haft en sædvanlig brug, og at ventilationen har fungeret i hele den 60-dages lange måleperiode?
En yderligere udfordring er, at radonmålingen skal foretages i vinterperioden fra 1. oktober, og være afsluttet inden 30. april. Udføres der for eksempel en radonmåling i foråret, som ikke er korrekt dokumenteret, kan modparten hurtigt sætte spørgsmålstegn ved validiteten af måleresultatet. En ny radonmåling kan derfor først igangsættes den kommende oktober, og sagsforløbet blive unødvendigt forlænget.
En korrekt udført og dokumenteret radonmåling er derfor essentiel for et effektivt sagsforløb.
DMR har nøje kendskab til udfordringerne og faldgruberne ved en radonmåling, og vi har det rette måleudstyr og erfaring til at styre sagen sikkert fra start til slut.
DMR’s fagchef er udpeget af voldgiftsnævnet som skønsmand på radonsager.
Kontakt os for projektspecifik rådgivning, eller for en uforpligtende samtale omkring radon.