Fugt i bygninger

Fugt i bygninger. Fugtmåling - dokumentation og rådgivning

Fugt er en af de største skadevoldere på bygninger i Danmark. Fugt kan have konsekvens for energiforbruget, murværks holdbarhed og medføre skader som skimmel, svamp og råd, der også kan give indeklima- og sundhedsmæssige problemer.

Fugt i bygninger skyldes typisk en af følgende årsager:

  • oversvømmelse, høj vandstand, skybrud m.v.
  • vandskader og utætheder – f.eks. pga. rørbrud eller mangelfuld vedligehold
  • konstruktionsbetingende opfugtninger – f.eks. opstigende grundfugt eller kraftige kuldebroer i ældre bygninger
  • brugsrelateret opfugtning – f.eks. mangelfuld opvarmning og udluftning i boliger
  • byggefugt – f.eks. pga. mangelfuld inddækning eller udtørring i byggefasen.

Som fugtsagkyndige med >20 års erfaring foretager DMR nær en hver form for fugtundersøgelse i bygninger, f.eks.:

  • fugtmåling med ikke-destruktive kapacitive, resistive eller højfrekvente fugtmålere.
  • måling af relativ og absolut luftfugtighed og temperatur.
  • udhugningsprøver og vej-tørre-veje-analyser i ovn.
  • termografiske undersøgelser med infrarødt udstyr.

Fugtmåling i bygninger er komplekst, og kræver indgående kendskab til fugtteori, måleudstyr, bygningsforståelse og bygningsbiologi. Fugtindholdet i mange bygningsdele er varierende hen over året, hvorfor der kun vanskeligt kan sættes faste kriterier for fugtindholdet i de enkelte bygningsdele – konkret fortolkningen af de målte fugtforhold er derfor nødvendigt.

Korrekt årsagsafklaring i forbindelse med fugtskader er afgørende for at fastlægge det økonomisk ansvar for skadesudbedringen (f.eks. i forsikringssager eller lejeboliger). Det er dog også væsentligt at fastlægge årsagen til opfugtning i forhold til udbedringensmetoden – kendes skadesårsagen ikke, kan der ikke igangsættes relevant udbedring. Det er desværre ikke ualmindeligt, at der – nytteløst – foretages fugtsikring af tørt, men køligt og kondensplaget murværk, ligesom vi ofte ser – tilsvarende nytteløs – efterisolering på varmt, men fugtigt murværk.

Jylland / Fyn


Rune Høgh
Kontor- og afdelingsleder, skimmel og fugt
Cand.scient, biolog

+45 40 76 06 57
E-mail

Sjælland


Allan Gjerløv Jensen
Kontorleder
Bygningskonstruktør

+45 40 76 06 02
E-mail