Trænedbrydende svampe
Svampe og deres sporer er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i bygninger.
Hvis træ i bygninger opfugtes, opstår der risiko for, at svampesporerne spirer og nedbryder træet. Angreb af svampe opstår, når træ opfugtes i en længere periode, typisk med et fugtindhold over 20 %.
De hyppigste svampetyper i bygninger er:
- Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana)
- Hvid Tømmersvamp (Antrodia sp.)
- Hussvampe, f.eks. Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans)
- Barksvampe (Corticiaceae), eks. Stjernehåret Barksvamp (Asterostroma sp.)
- Bævresvampe (Tremella sp.) som Køllebævresvamp eller Alm. Tåresvamp
- Sammenhængende Ildporesvamp (Phellinus sp.)
- Viftesvamp (Paxillus/Tapinella panuoides)
- Korkhat (Gloeophyllum sp.)
- Østershat (Pleurotus sp.).
Trænedbrydende insekter
Tilsvarende finder mange insekter ind i vores bygninger, hvor de under visse forhold lægger æg på og i bygningens tømmer, typisk i tag- og gulvkonstruktioner. Efter klækning af æggene graver insekternes larver sig ind i træet, og kan igennem mange år udrette stor skade. Eksempler på trænedbrydende insekter er Almindelig Borebille (møbelorm), Violbuk og den frygtede Husbuk.
De fleste insekter kræver opfugtet træ for at trives, mens Husbukken kan angribe selv tørt træ.
De hyppigste insekter i bygningstømmer er:
- Almindelig borebille (Anobium punctatum)
- Rådborebille (Hadrobregmus pertinax)
- Almindelig borebille (Anobium punctatum)
- Husbuk (Hylotrupes bajulus)
- Rød Blomsterbuk (Stictoleptura rubra)
- Hvepse.
Forsikringsdækning
Angreb af trænedbrydende svampe og insekter kan forvolde stor skade, da de bærende trækonstruktioners styrke svækkes. Det er derfor ikke alene vigtigt at forhindre, at der opstår trænedbrydende svampe og insekter, men også at sikre, at ejendommen i relevant omfang er forsikret mod risikoen. Der kan på langt de fleste ejendomme tegnes forsikring mod skader forårsaget af trænedbrydende svampe og insekter.
Rådskade kontra svampeskade
I forsikringsteknisk sammenhæng opdeles skader fra trænedbrydende svampe i to kategorier – rådskader og svampeskader. Både rådskader og svampeskader skyldes svamp.
Inddelingen baseres primært på angrebets alder, placering, nedbrydningskarakteristika og svampetype. Korrekt identificering af skadekategori er således afgørende for om forsikringen dækker skaden.
Som svampeskade betegnes skader forårsaget af svampeangreb, der er hurtigt forløbende i forhold til konstruktionens forventede funktionstid. Nedbrydningen kan enten have karakter af Hvidmuld eller Brunmuld. Ved Brunmuld bliver træ typisk lysere eller mørkere brunt og får en skør konsistens. Træet skrumper og revner på langs og tværs af træets fibre i større eller mindre sprækkeklodser eller falder hen i flager. Hvidmuld er karakteriseret ved at træet bliver afbleget, trevlet og fibret uden sprækkedannelse og får en blød konsistens.
Angreb fra Ægte Hussvamp og Sammenhængende Ildporesvamp kategoriseres som udgangspunkt altid som en svampeskade, ligesom Hvid Tømmersvamp og Korthat også ofte vurderes som svampeskader.
Som rådskader betegnes skader på træ forårsaget af svampe og/eller bakterier, hvor angrebet er karakteriseret ved en langsomt forløbende ødelæggelse. Råd kan opstå på flere måder. Træet kan fra starten angribes af råddannende svampe, hvorved der opstår Almindelig Råd eller gråmuld (overfladeråd). Træet bliver da gråligt og blødt, men bibeholder formen eller sprækker i meget små, overfladiske sprækkeklodser. Vedvarende stor fugttilgang kan medføre dyberegående skader. Overfladisk svampevækst ses sjældent. Som råd betegnes også en tidligere skade forårsaget af brunmuld- eller hvidmuldsvampe, hvor de resterende næringsfattige dele er under nedbrydning af andre råddannende svampe og bakterier. Råd kan skyldes, at træ ved mangelfuld vedligeholdelse og/eller uhensigtsmæssig konstruktion har været udsat for langvarig fugttilgang.
Nedbrydninger på grund af Almindelig Råd kategoriseres altid som rådskader, ligesom Barksvamp og Bævresvampe oftest vurderes som rådskade. Nogle svampetyper, f.eks. Gul Tømmersvamp, medfører rådskader ved lav træfugt, og svampeskader ved høj træfugt.
Undersøgelse og analyse
Da korrekt prøvetagning og analyse af prøver for svampe, råd og insekter har stor betydning for dækningsforholdende, er det af afgørende betydning, at prøverne udtages og håndteres korrekt.
Korrekt bedømmelse har også væsentlig betydning for udbedringen, da udbedring efter f.eks. Ægte Hussvamp kan være væsentlig mere omfattende end udbedring efter f.eks. Hvid Tømmersvamp.
Ved mistanke om svampe-, råd- eller insektangreb gennemgår DMR systematisk konstruktionerne for biologiske skader, udtager prøver til laboratorieanalyse og måler fugt. Undersøgelserne afsluttes typisk med en fyldestgørende og letlæselig rapport.
I forbindelse med forsikringsskader foretages desuden en vurdering af, om skaden betegnes som en rådskade eller svampeskade.
DMR er også gerne behjælpelig med laboratorieanalyse, såfremt du selv vil udtage prøve og fremsende til analyse på vores laboratorium – se mere i vores butik. Vores laboratorium har ekspertviden og lang analyseerfaring opnået gennem tusindvis af analyser og bygningsundersøgelser.
Udbedring
I de fleste tilfælde kan svampe- og rådskader udbedres tømmerfagligt ved udskiftning eller forstrækning af det nedbrudte tømmer og en kemisk bekæmpelse med svampebekæmpelsesmiddel. I andre tilfælde – f.eks. ved angreb fra Ægte Hussvamp – kan udbedringen kræve omfattende indgreb i murværk eller terrændæk, så det sikres at alle angrebne områder behandles.
Kontakt DMR hvis du har spørgsmål, ønsker rådgivning eller konkrete tilbud på undersøgelser eller analyser.
