I vores rådgivning omkring ekstern støj, anvendes SoundPLAN version 8.2, som blandt andet benytter den fælles nordiske Nord2000 beregningsmodel, til beregning af Miljøstyrelsens parameter Lden for vej- og togtrafik.
Foruden vej- og togstøj, kan programmet bruges til at beregne støj fra andre eksterne støjkilder ved at indsætte kildestyrkedata. Dette bruges specielt under beregning af industristøj.
I SoundPLAN er det muligt at opbygge en komplet 3D topografisk model, der kan afspejle både nuværende og fremtidige forhold ift. planlægning af veje, nybyggeri, industri mm. Støjniveauet kan beregnes i punkter, støjkort og facadestøjniveauer.
Støjberegningerne kan efterfølgende anvendes til dimensionering af støjdæmpende foranstaltninger såsom lydvinduer, støjafskærmning og andre tiltag.
Støjberegningerne foretages f.eks. i forbindelse med byggeprojekter, projektudvikling, virksomhedsudvidelser, miljøgodkendelser m.v.
Beregninger i WindPRO
I DMR anvender vi desuden programmet WindPRO til at beregne støj fra vindmøller. WindPRO er særligt velegnet til vindmølleprojekter og kan anvendes til vurdering af støj, skyggekast, produktionstal mv.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker konkrete tilbud.