Klimaforandringer og stigende behov for den hydrauliske kapacitet til tilbageholdelse og forsinkelse af regnvand via bassiner er en markant samfundsudfordring i også Danmark. Resultatet er et behov for nye bassiner, men også reetablering og opretholdelse af eksisterende bassiners hydrauliske kapacitet.
I Danmark er der ca. 5.000 eksisterende bassiner, hvor hovedparten af disse bassiner ikke er oprenset de seneste 20-40 år, hvilket skønsmæssigt har reduceret den hydrauliske kapacitet med typisk 10-30%. Dette kan medføre oversvømmelser, høje skadeomkostninger og andre gener for borgere. Samtidig fremstår både bassiner og udenomsarealer ofte som rekreative områder med beplantning i, ved og omkring bassinet med ikke gunstige arbejds- og tilkørselsforhold for tungere maskinel, men samtidig med høj rekreativ værdi for områdets brugere (potentiel interessekonflikt).
I dag oprenses bassiner typisk ved en tøropgravning, vådopgravning eller oppumpning, hvor sedimentet typisk har en tørstofprocent på 3-20%. Kombineret tørlægning af bassinet ved overpumpning og tør/vådopgravning anvendes som standard, og skønnes valgt i mere end 90% af oprensningsprojekterne.
DMR tilstræber sammen med samarbejdspartnere at anvende og udvikle optimale metoder til prøvetagning, analyse og eventuel oprensning ved klassisk bortkørsel eller on-site afvanding via alternative teknikker. Vi synes der er en åbenlys teknisk, økonomisk og et samfundsmæssigt potentiale i, at muliggøre en bæredygtig og cirkulær afvanding af sediment på stedet.
Vi tilbyder en professionel og løsningsorienteret miljørådgivning inden for undersøgelse, analyse, oprensning og uddybning af regnvandsbassiner, søer og vandløb, som led i den løbende vedligeholdelse og udvikling. Vi bistår bl.a. kommuner, forsyningsselskaber og private bygherrer med følgende ydelser:
- Fastlæggelse af prøvetagningsstrategi og valg af analyseparametre
- Undersøgelse af forureningsmæssige eller tekniske forhold i bundmateriale
- Vurdering af forureningsforhold, herunder forekomst af såkaldte biogene kulbrinter
- Tilladelser til optagning af bundmateriale, herunder logistik
- Tilladelse til udledning af rejektvand fra afvanding af bundmateriale i fx Geotubes
- Forslag til bortskaffelse af bundmateriale
- Geotekniske undersøgelser
- VVM-screeninger og vurderinger.
Kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre
Du kan altid kontakte os på 8695 0655 eller via fanen ”kontakt” kan du finde kontaktoplysninger til dit lokale DMR-kontor. Via søgefunktionen ”ekspertise” i bunden af siden, kan du ved få klik se vores medarbejdere på de 16 danske kontorer, og deres kontaktinformationer.
Via vores 16 kontorer i Danmark, har DMR en decentral struktur med højt lokalkendskab, og et dagligt samarbejde med bl.a. de kommunale miljømyndigheder.
DMR’s ca. 250 medarbejdere er garant for høj faglighed og praktisk erfaring, som kan gøre en forskel på også dit projekt. Vi opfattes som en kendt samarbejdspartner – både lokalt, regionalt og nationalt.