Rensning af regnvand

Rensning af regnvand

Der stilles større og større krav til det overfladevand, der udledes til vandområder som søer, vandløb og fjorde. Det betyder, at det ofte forventes, at der skal etableres rensning af regnvand i forbindelse med udledning af regnvand fra en byggemodning eller andre nyopførelser.

Hvilke krav der stilles til udledning af overfladevand, afhænger af hvorvidt den sø, det vandløb eller den fjord der udledes til, har for høje koncentrationer af et stof i forhold til målsætningerne. Er det tilfældet kan der blive stillet krav om yderligere rensning af regnvand, ud over et åbent vådt beplantet regnvandsbassin, som ofte er standardkravet.

DMR kan bidrage med at omsætte kravene til rensning af regnvand til hvilke metoder, der vil være mest relevante.

DMR kan også undersøge om det for projektområdet eller dele af projektområdet er muligt at nedsive regnvandet.

DMR vil i vurderingen af mulige renseløsninger tage højde for aktuelle pladsbehov, økonomien i projektet, fremtidige driftsomkostninger med mere. Vi vil også betragte problematikken helhedsorienteret, og vurdere om løsningen kan samtænkes med rensning af regnvand fra naboarealer.

Vi har kendskab til de forskellige metoder til rensning af regnvand, både de traditionelle og de nyere højteknologiske løsninger. Det er et felt præget af en høj grad innovation, og der kommer løbende nye produkter på markedet. Vi holder os opdaterede og har fokus på erfaringer med løsningerne og dokumenterede rensegrader.

Hvis der i forbindelse med projektet stilles krav om yderligere undersøgelser af det vandløb der udledes til, som en robusthedsundersøgelse eller målinger, kan DMR også bidrage til det.

Kontakt os gerne for rådgivning og konkrete tilbud.

Sjælland


Mette Kajhøj
Afdelingsleder, ingeniør
+45 40 76 04 24
E-mail

Jylland/Fyn


Lasse Stentoft
Projektchef, urban landskabsingeniør
+45 40 50 01 22
E-mail

Jylland/Fyn


Lars Mortensen
Markedsdirektør
Civilingeniør

+45 40 76 06 66
E-mail