{"id":11664,"date":"2024-07-03T11:05:51","date_gmt":"2024-07-03T09:05:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=11664"},"modified":"2024-07-08T12:14:58","modified_gmt":"2024-07-08T10:14:58","slug":"hvad-er-lca","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/baeredygtigt-byggeri\/lca-videnscenter\/hvad-er-lca\/","title":{"rendered":"Hvad er LCA?"},"content":{"rendered":"\n

LCA-BEREGNINGER P\u00c5 BYGGERIER, KONSTRUKTIONER OG MATERIALER JF. EN15978<\/h4>\n\n\n\n

Vi er specialister i livscyklusvurderinger (LCA<\/strong>) p\u00e5 bygninger. En LCA er en beregning af milj\u00f8aftrykket fra et enkelt materiale, en hel konstruktion eller et komplet byggeri igennem hele levetiden \u2013 fra indvinding af r\u00e5materialer og produktion af materialer, brugsfasen (bygningsdriften) til endt levetid samt potentialet for nyttigg\u00f8relse og genanvendelse.<\/p>\n\n\n\n

Foruds\u00e6tningen for en retvisende LCA-beregning er datakvalitet og metode. For at forskellige resultater i branchen kan sammenlignes med hinanden, er det vigtigt, at der benyttes samme metode til beregningerne. Ligeledes er det vigtigt, at den data der bliver brugt til beregningerne, er af h\u00f8jest muligt kvalitet, for at v\u00e6re s\u00e5 retvisende for de benyttede materialer som muligt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Livscyklusperspektiv i en bygnings-LCA, jf. EN15978
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

INTRODUKTION TIL LCA<\/h2>\n\n\n\n

LCA <\/strong>st\u00e5r for L<\/strong>ife C<\/strong>ycle A<\/strong>ssessment eller p\u00e5 dansk: livscyklusvurdering. Historisk har fokus for bygninger v\u00e6ret at reducere energiforbruget, men i dag ved man, at produktionen af byggematerialer medf\u00f8rer et energiforbrug og en p\u00e5virkning af det lokale og globale milj\u00f8. Dette kaldes indlejrede udledninger. En bygnings-LCA fors\u00f8ger at s\u00e6tte tal p\u00e5 klimap\u00e5virkningerne, som energi og materialeforbrug i en bygning har over hele bygningens levetid, alts\u00e5 indvinding af r\u00e5materialer til nedrivning\/bortskaffelse. De forskellige faser som bygninger og materialer gennemg\u00e5r kan ses p\u00e5 figuren ovenfor, hvor hver \u201dboble\u201d medf\u00f8rer en klima- eller milj\u00f8p\u00e5virkning. Desuden inkluderes transport af materialer og affaldsm\u00e6ngder. Det er typisk produktionen af materialer, samt energiforbruget til varme, der udg\u00f8r den st\u00f8rste del af klimap\u00e5virkningerne fra bygninger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Inkluderede moduler i en bygnings-LCA, jf. EN 15978
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En bygnings-LCA er opdelt i 5 faser jf. den europ\u00e6iske standard for udf\u00f8relse af LCA p\u00e5 bygninger (DS\/EN 15978):
1. Produkt <\/strong>(A1-A3)
2. Byggeproces <\/strong>(A4-A5)
3. Brug <\/strong>(B1-B7)
4. Endt levetid <\/strong>(C1-C4)
5. Nyttigg\u00f8relse <\/strong>(D)
En bygnings milj\u00f8aftryk defineres som summen af faserne A, B og C.
Potentialet for genbrug, genanvendelse og nyttigg\u00f8relse (D) udtrykkes s\u00e6rskilt og betragtes som \u201dudenfor projektet\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I praksis kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at indsamle den n\u00f8dvendige viden til at udregne klimap\u00e5virkninger fra alle bygningens livscyklusfaser, og p\u00e5 figuren ovenfor kan man se hvilke faser der typisk medregnes. I m\u00f8rkegr\u00f8n ses faserne A1-A3<\/strong> og C3-C4<\/strong>, som relaterer sig til produktion og bortskaffelse af byggematerialer. Hertil kommer B4<\/strong>, som medregner udskiftning af byggematerialer, fx udskiftning af vinduer, der sker i l\u00f8bet af bygningens levetid. Hertil kommer energiforbruget i form af el og varme, der opg\u00f8res under B6<\/strong>. Derudover opg\u00f8res potentialet for nyttigg\u00f8relse (typisk genbrug og genanvendelse) under modul D<\/strong>, som dog opg\u00f8res s\u00e6rskilt udenfor projektet. Det er disse f\u00f8rn\u00e6vnte faser (A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D) der skal medregnes for LCA\u2019er til Bygningsreglementet 2023. Yderligere faser kan<\/em> medtages i en LCA, men kan i praksis v\u00e6re sv\u00e6re at opg\u00f8re, og er ikke en del af lovkravet indtil videre. Man m\u00e5 forvente, at der p\u00e5 sigt vil blive inkluderet flere moduler i LCA-beregninger p\u00e5 bygninger.<\/p>\n\n\n\n

PLANET\u00c6RE GR\u00c6NSER<\/h3>\n\n\n\n

Den gennemsnitlige danskers CO2-udledning i 2019 var 7,5 ton CO2-\u00e6kvivalenter<\/a>. Forskning i planet\u00e6re gr\u00e6nser peger p\u00e5, at et absolut b\u00e6redygtigt niveau for CO2-udledning er lidt mindre end 1 ton CO2-\u00e6kvivalenter per person<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Denne sektion opdateres med mere info om planet\u00e6re gr\u00e6nser, byggeriets dougnut og meget mere\u2026<\/p>\n\n\n\n

I mellemtiden kan du kigge p\u00e5 nogle af disse sp\u00e6ndende projekter:
4til1Planet<\/a>
Reduction Roadmap<\/a>
Our World in Data \u2013 Denmark<\/a>
Stockholm Resilience Center<\/a><\/p>\n\n\n\n

VORES R\u00c5DGIVNING<\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r vi laver LCA-beregninger og variantsammenligninger medtager vi ogs\u00e5 de \u00f8konomiske og tekniske forhold i byggeriet. Dette er helt essentielt n\u00e5r der r\u00e5dgives i b\u00e6redygtigt byggeri og betyder b\u00e5de fokus p\u00e5 at reducere milj\u00f8p\u00e5virkninger, men ogs\u00e5 at tage h\u00f8jde for total\u00f8konomien i projektet samt de tekniske krav til konstruktionerne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vores r\u00e5dgivning er opbygget omkring milj\u00f8p\u00e5virkninger, total\u00f8konomi og gode bybare konstruktioner<\/figcaption><\/figure>\n\n\n

Kontakt<\/h3>
\n
\n\t
\n\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t
\n\t\t\t\tRonni Dreier J\u00f8rgensen<\/b>\n\t\t\t\tKontorleder, fagchef
Diplomingeni\u00f8r<\/span><\/i> +45 40 76 07 23<\/a><\/i> E-mail<\/a>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

LCA-BEREGNINGER P\u00c5 BYGGERIER, KONSTRUKTIONER OG MATERIALER JF. EN15978 Vi er specialister i livscyklusvurderinger (LCA) p\u00e5 bygninger. En LCA er en beregning af milj\u00f8aftrykket fra et enkelt materiale, en hel konstruktion eller et komplet byggeri igennem hele levetiden \u2013 fra indvinding af r\u00e5materialer og produktion af materialer, brugsfasen (bygningsdriften) til endt levetid samt potentialet for nyttigg\u00f8relse […]<\/p>\n","protected":false},"author":79,"featured_media":11656,"parent":11651,"menu_order":100,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11664"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/79"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11664"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11664\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11676,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11664\/revisions\/11676"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11651"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11656"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11664"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11664"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}