{"id":11684,"date":"2024-07-03T12:58:17","date_gmt":"2024-07-03T10:58:17","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=11684"},"modified":"2024-07-08T12:16:12","modified_gmt":"2024-07-08T10:16:12","slug":"lca-som-designvaerktoej","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/baeredygtigt-byggeri\/lca-videnscenter\/lca-som-designvaerktoej\/","title":{"rendered":"LCA som designv\u00e6rkt\u00f8j"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

LCA SOM DESIGNV\u00c6RKT\u00d8J<\/h3>\n\n\n\n

For at mindske milj\u00f8aftrykket fra et byggeri, er det helt essentielt at arbejde med hotspot-analyser og variantsammenligninger fra de tidlige designfaser \u2013 b\u00e5de p\u00e5 konstruktions-, system- og bygningsniveau.<\/p>\n\n\n\n

\n

Med LCA som designparameter i de tidlige designfaser opn\u00e5r man et optimeret bygningsdesign med mindre milj\u00f8belastende materialevalg og konstruktioner<\/p>Mikkel Volden | ingeni\u00f8r & LCA-specialist<\/cite><\/blockquote><\/figure><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

optimeret bygningsdesign p\u00e5 \u00e9nfamiliehus<\/h3>\n\n\n\n

Som eksempel p\u00e5 hvordan LCA kan bruges som designparameter, og dermed reducere klimap\u00e5virkninger, kigger vi p\u00e5 et typisk dansk \u00e9nfamiliehus p\u00e5 172 m2:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u00c9nfamiliehus, 172 m2<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Huset er opbygget med traditionelle materialer i letbeton, mineraluld, gittersp\u00e6rkonstruktion, tagsten (tegl) og formur i gule mursten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Plantegning<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

KLIMAPROFIL<\/h3>\n\n\n\n
\"\"
Klimaprofil: BASELINE
<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

LCA-beregningen p\u00e5 det komplette byggeri inkl. forbrug til drift\/opvarmning (B6<\/strong>) med varmepumpe (SCOP=2,0) resulterer i en klimaprofil af huset p\u00e5 9,5 [kg CO2 eq\/m2\/\u00e5r]<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Af beregningerne fremg\u00e5r det, at CO2-aftrykket fra indlejrede materialer i huset er 8,5 [kg CO2 eq\/m2\/\u00e5r]<\/strong> og det estimerede CO2-aftryk fra drift (opvarmning) er 1,0 [kg CO2 eq\/m2\/\u00e5r]<\/strong>. Det betyder at det indlejrede CO2-aftryk i huset fylder ca. 90 % af husets samlede klimaaftryk. Derfor findes det st\u00f8rste potentiale i at optimere husets klimaprofil ved at reducere husets indlejrede CO2-aftryk fra materialerne, som huset bygges med.<\/p>\n\n\n\n

DATAKVALITET: Generisk vs. EPD<\/h3>\n\n\n\n

F\u00f8r der igangs\u00e6ttes en analyse af husets materialer igennem hotspotanalyser, er det enormt vigtigt at sikre sig, at der benyttes data af h\u00f8j kvalitet. Vi har skrevet mere om\u00a0betydningen af datakvaliteten i LCA-beregninger her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
DATAKVALITET: Generisk vs. EPD-data<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En LCA-beregning er afh\u00e6ngig af den ind-data der bruges i beregningen. Det vil sige input til milj\u00f8data og input til konstruktioner\/m\u00e6ngder (typisk fra en BIM model). Grafen ovenfor viser, at resultatet for indlejret CO2-aftryk i materialerne bliver reduceret fra 8,5 til 6,9 kg CO2e\/m2\/\u00e5r blot ved at opgradere datakvaliteten af milj\u00f8data fra generisk milj\u00f8data til EPD-data \u2013 en reduktion p\u00e5 19 %.<\/p>\n\n\n\n

Resultatet taler for sig selv og det er den prim\u00e6re grund til at vi i BygeherrePartner ALTID arbejder med h\u00f8j datakvalitet og prim\u00e6rt EPD-data i vores LCA-beregninger! L\u00e6s mere om det her<\/a>. <– \u00c6ndre link<\/strong><\/p>\n\n\n\n

HOTSPOT-ANALYSER<\/h3>\n\n\n\n

En hotspot-analyse (p\u00e5 bygningsniveau med EPD data) af husets materialer viser f\u00f8lgende resultater:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hotspotanalyse: BYGNINGSNIVEAU<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Analysen viser, at den mest belastende konstruktion i huset, som bidrager til CO2-aftrykket, er yderv\u00e6ggen:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hotspotanalyse: KONSTRUKTIONSNIVEAU<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det st\u00f8rste potentiale i at reducere CO2-aftrykket fra huset, er ved at optimere de konstruktioner, som har det st\u00f8rste bidrag i hotspot-analysen p\u00e5 bygningsniveau.<\/p>\n\n\n\n

Yderv\u00e6ggen er en hulmur af tegl, isol. og letbeton. Det fremg\u00e5r af figuren ovenfor, at bagmur og klimask\u00e6rm (formur) bidrager mest til yderv\u00e6ggens klimaaftryk p\u00e5 2,05 kg CO2e\/m2\/\u00e5r af bygningens samlede klimaaftryk. Derfor kan vi igennem et variantstudie fors\u00f8ge at optimere disse to komponenter i v\u00e6ggen, i et fors\u00f8g p\u00e5 at reducere yderv\u00e6ggens klimaaftryk.<\/p>\n\n\n\n

VARIANTSTUDIE<\/h3>\n\n\n\n

Ud fra hotspot-analysen af yderv\u00e6ggen kan vi bl.a. se, at den gule mursten (formur), er ansvarlig for mere end 53 % af yderv\u00e6ggens CO2-aftryk. Derudover har bagmuren ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig andel af aftrykket. Derimod fylder isoleringen ikke mere end ca. 5 % af v\u00e6ggens klimaaftryk.
Denne information giver os en god id\u00e9 om, hvilke materialer vi skal fokusere p\u00e5, i et fors\u00f8g p\u00e5 at finde en anden yderv\u00e6g med samme egenskaber til huset (variantstudie).<\/p>\n\n\n\n

Vi kan bruge resultaterne fra et tidligere LCA-studie fra BygherrePartner, som sammenliger forskellige mursten til facade:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Variantstudie: MURSTEN<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Resultaterne fra studiet viser, at CO2-aftrykket varierer voldsomt blandt forskellige typer mursten. Aftrykket afh\u00e6nger bl.a. produktionsform (naturgas\/biogas) og farven p\u00e5 murstenene.<\/p>\n\n\n\n

Ved at v\u00e6lge en anden type mursten til yderv\u00e6ggen kan CO2-aftrykket reduceres markant.<\/p>\n\n\n\n

OPTIMERING AF BYGNINGSDESIGNET<\/h3>\n\n\n\n

Denne fremgangsm\u00e5de med brug af hhv. hotspotanalyser og variantstudier kan bruges til at g\u00e5 igennem de mest belastende bygningsdele\/konstruktioner fra bygningen. Igennem en iterativ designproces kan man finde frem til alternative konstruktioner og bygningsdesign, som lever op til de samme tekniske krav som det oprindelige design, men med et mindre CO2-aftryk.<\/p>\n\n\n\n

Dette kalder vi optimeret bygningsdesign med LCA som designparameter.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det vil resultere i varianter af det oprindelige bygningsdesign, som har forskelligt klimaaftryk:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Optimeret bygningsdesign med LCA som designparameter<\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

Ved at koble resultater fra LCA-beregninger og variantstudier sammen med total\u00f8konomiske betragtninger og samtidig have fokus p\u00e5 gode konstruktioner, som lever op til g\u00e6ldende krav og tekniske forhold i projektet, kan vi reducere klimap\u00e5virkningerne markant<\/strong><\/p><\/blockquote><\/figure><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvis du vil h\u00f8re mere om hvordan vi kan lave LCA-beregninger p\u00e5 dit n\u00e6ste byggeprojekt, s\u00e5 er du meget velkommen til at kontakte os.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan afleveres resultaterne til kunden?<\/h3>\n\n\n\n

Vores LCA-beregninger bliver altid udf\u00f8rt veldokumenteret jf. EN15978 og g\u00e6ldende krav i Bygningsreglementet. Udover en LCA-rapport med resultater, beregningsmetode og foruds\u00e6tninger (typisk omkring 10 sider), laver vi ogs\u00e5 en opsummeret pr\u00e6sentation af resultaterne p\u00e5 1 side<\/strong>. Dette g\u00f8r det nemmere at g\u00e5 til og man kan som bestiller af rapporten hurtigt danne sig et overblik over hovedtr\u00e6kkene i resultaterne fra LCA-studiet.<\/p>\n\n\n\n


Vi kan naturligvis tilpasse os til det enkelte projekt, alt efter hvilken dokumentation der er behov for, men som minimum afleverer vi altid <\/strong>f\u00f8lgende materiale og dokumentation i forbindelse med LCA-beregninger:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. LCI-mappe med komplet ind-data til LCA-modellen (bl.a. EPD-mappe, m\u00e6ngdeinput, mellemregninger\/antagelser)<\/li>\n\n\n\n
  2. LCA-mappe med LCA-beregninger (typisk udf\u00f8rt i nyeste version af LCAbyg)<\/li>\n\n\n\n
  3. Resultater og dokumentation: Resultaterne af LCA-beregningen pr\u00e6senteres og dokumenteres i en LCA-rapport, som udf\u00f8rligt beskriver den anvendte metode, antagelser og usikkerheder i studiet – jf. EN15978. Dette sikrer valide og veldokumenterede beregninger, som kan bruges med fuld transparens og gennemsigtighed omkring studiet.<\/li>\n\n\n\n
  4. Pr\u00e6sentation: LCA-studiet opsummeres p\u00e5 en “One-Pager” for let og overskuelig pr\u00e6sentation af resultaterne<\/li>\n\n\n\n
  5. .zip- afleveringsmappen indeholder det samlede afleveringsmateriale fra pkt. 1-4<\/li>\n<\/ol>\n\n\n

    Kontakt<\/h3>
    \n
    \n\t
    \n\t\t
    \n\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    <\/div>\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t
    \n\t\t\t\tRonni Dreier J\u00f8rgensen<\/b>\n\t\t\t\tKontorleder, fagchef
    Diplomingeni\u00f8r<\/span><\/i> +45 40 76 07 23<\/a><\/i> E-mail<\/a>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    LCA SOM DESIGNV\u00c6RKT\u00d8J For at mindske milj\u00f8aftrykket fra et byggeri, er det helt essentielt at arbejde med hotspot-analyser og variantsammenligninger fra de tidlige designfaser \u2013 b\u00e5de p\u00e5 konstruktions-, system- og bygningsniveau. Med LCA som designparameter i de tidlige designfaser opn\u00e5r man et optimeret bygningsdesign med mindre milj\u00f8belastende materialevalg og konstruktioner Mikkel Volden | ingeni\u00f8r & […]<\/p>\n","protected":false},"author":79,"featured_media":0,"parent":11651,"menu_order":300,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11684"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/79"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11684"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11684\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11726,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11684\/revisions\/11726"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/11651"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11684"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11684"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}