{"id":11824,"date":"2024-07-08T13:26:17","date_gmt":"2024-07-08T11:26:17","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=11824"},"modified":"2024-07-12T09:19:59","modified_gmt":"2024-07-12T07:19:59","slug":"kan-biogene-materialer-have-et-negativt-co2-aftryk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/baeredygtigt-byggeri\/lca-videnscenter\/kan-biogene-materialer-have-et-negativt-co2-aftryk\/","title":{"rendered":"Kan biogene materialer have et negativt CO2-aftryk?"},"content":{"rendered":"\n

Tr\u00e6 og andre biogene materialer er meget omdiskuteret som materialer, og fremst\u00e5r af og til endda som havende en negativ CO2-udledning, dvs. en overordnet k\u00f8lende klimaeffekt.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dette ses fx i CINARK\u2019s materialepyramide, men er en misforst\u00e5else, som ikke b\u00f8r opst\u00e5 hvis man f\u00f8lger retningslinjerne i EPD-standarden EN15804. Disse beregningsmetoder er ogs\u00e5 dem, som bruges i LCAbyg.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r tr\u00e6 vokser, optager det CO2 fra luften, som det binder som kulstof (C) og frigiver ilt. Cirka halvdelen af et tr\u00e6s v\u00e6gt er kulstof, som det har optaget fra atmosf\u00e6ren. N\u00e5r tr\u00e6et bortskaffes, fx afbr\u00e6ndes i dansk kontekst, frigives dette kulstof som CO2 igen. En generel antagelse omkring tr\u00e6ers kulstofkredsl\u00f8b er, at hvis tr\u00e6et kommer fra \u201db\u00e6redygtigt skovbrug\u201d, s\u00e5 er kulstofkredsl\u00f8bet klimaneutralt. Dette er n\u00f8gleantagelsen i hhv. \u20190\/0\u2019- og \u2019-1\/+1\u2019-metoden, hvor f\u00f8rstn\u00e6vnte ser bort fra tr\u00e6ets bundne kulstof, mens sidstn\u00e6vnte medregner optaget negativt, og frigivelsen ved bortskaffelsen positivt, s\u00e5 de tilsammen giver 0. Frigivelsen ved bortskaffelse SKAL medregnes, ligegyldigt, hvordan tr\u00e6materialet bortskaffes.<\/p>\n\n\n\n

Herudover findes der dynamiske LCA-metoder, der oftest anvendes i forskningen, som tager h\u00f8jde for de tidsm\u00e6ssige perspektiver, herunder hvor lang tid det tager for tr\u00e6et at gro, og hvor l\u00e6nge det opbevares i bygningen.Generelt b\u00f8r man v\u00e6re p\u00e5passelig ved negative klimap\u00e5virkninger, som ikke b\u00f8r forekomme, hvis man f\u00f8lger EPD-standarden. Hvis man benytter andre metoder og herved f\u00e5r negative klimap\u00e5virkninger, b\u00f8r man redeg\u00f8re for, under hvilke foruds\u00e6tninger resultaterne er fremkommet og overveje, hvilke konsekvenser dette kan have for eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 materialet. Her kan en \u00f8get eftersp\u00f8rgsel gennem markeds\u00f8konomiske kr\u00e6fter \u00e6ndre p\u00e5 foruds\u00e6tningen for ens udregning fremadrettet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
GWP100-resultater for produktion og bortskaffelse af 1 kg tr\u00e6 jf. forskellige beregningsmetoder. Der er benyttet et normalfordelt v\u00e6kstforl\u00f8b for tr\u00e6et med en rotationsperiode p\u00e5 90 \u00e5r<\/sup><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n