{"id":12154,"date":"2024-08-30T09:13:40","date_gmt":"2024-08-30T07:13:40","guid":{"rendered":"https:\/\/www.dmr.dk\/?page_id=12154"},"modified":"2024-08-30T10:51:59","modified_gmt":"2024-08-30T08:51:59","slug":"lca-som-designvaerktoej","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.dmr.dk\/baeredygtigt-byggeri\/lca-lcc\/lca-som-designvaerktoej\/","title":{"rendered":"LCA som designv\u00e6rkt\u00f8j"},"content":{"rendered":"\n

For at mindske milj\u00f8aftrykket fra et byggeri, er det helt essentielt at arbejde med hotspotanalyser og variantsammenligninger fra de tidlige designfaser \u2013 b\u00e5de p\u00e5 konstruktions-, system- og bygningsniveau.<\/p>\n\n\n\n

Med LCA som en integreret del af designprocessen i de tidlige projektfaser, kan man opn\u00e5 et optimeret bygningsdesign med mindre milj\u00f8belastende materialer og konstruktioner.<\/p>\n\n\n\n

Optimeret bygningsdesign p\u00e5 \u00e9nfamiliehus<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Som eksempel p\u00e5 hvordan LCA kan bruges som designparameter, og dermed reducere klimap\u00e5virkninger, ser vi p\u00e5 et typisk dansk \u00e9nfamiliehus p\u00e5 172 m2:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u00c9nfamiliehus, 172 m2<\/sup>
<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Huset er opbygget med traditionelle materialer og konstruktioner. St\u00f8bt terr\u00e6nd\u00e6k, bagmur og skillev\u00e6gge i letbeton, mineraluldsisolering, gittersp\u00e6rskonstruktion, tagsten i tegl og formur i gule mursten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Plantegning<\/strong><\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Klimaprofil<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Klimaprofil: BASELINE<\/sup>
<\/strong>
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

LCA-beregningen p\u00e5 det komplette byggeri inkl. forbrug til drift\/opvarmning (B6) med varmepumpe (SCOP=2,0) resulterer i en klimaprofil af huset p\u00e5 9,5 [kg CO2e\/m2\/\u00e5r].<\/p>\n\n\n\n

Af beregningerne fremg\u00e5r det, at klimaaftrykket fra indlejrede materialer i huset er 8,5 [kg CO2e\/m2\/\u00e5r]. Det estimerede klimaaftryk fra drift (opvarmning) er 1,0 [kg CO2e\/m2\/\u00e5r] med varmepumpe.<\/p>\n\n\n\n

Beregningen viser, at det indlejrede aftryk fylder ca. 90 % af husets samlede klimaaftryk. Derfor findes det st\u00f8rste potentiale i at optimere husets klimaprofil, ved at reducere husets indlejrede klimaaftryk fra udvalgte bygningsdele og materialevalg.<\/p>\n\n\n\n

Datakvalitet: Generisk vs. EPD<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8r der igangs\u00e6ttes en analyse af husets materialer igennem hotspotanalyser, er det enormt vigtigt at sikre sig, at der benyttes data af h\u00f8j kvalitet. Vi har skrevet mere om betydningen af datakvaliteten i LCA-beregninger her.<\/p>\n\n\n\n

En LCA-beregning er afh\u00e6ngig af den ind-data der bruges i beregningen. Det vil sige input til milj\u00f8data og input til konstruktioner\/m\u00e6ngder (typisk fra en BIM model). Grafen herunder viser, at resultatet for indlejret klimaaftryk i materialerne bliver reduceret fra 8,5 til 6,9 kg CO2e\/m2\/\u00e5r blot ved at opgradere datakvaliteten af milj\u00f8data fra generisk milj\u00f8data til EPD-data \u2013 en reduktion p\u00e5 19 %.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
DATAKVALITET: Generisk vs. EPD-data<\/sup><\/strong>
<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Resultatet taler for sig selv og det er den prim\u00e6re grund til at vi i DMR altid<\/u> <\/em>arbejder med h\u00f8j datakvalitet og prim\u00e6rt EPD-data i vores LCA-beregninger, n\u00e5r det er muligt. I de tidlige designfaser, hvor specifikke materialer\/producenter endnu ikke er fastlagt, vil generisk milj\u00f8data dog typisk v\u00e6re det rigtige valg. Variantsammenligninger kan i dette tilf\u00e6lde belyse den mulige gevinst ved specifikke materiale- eller producentvalg.<\/p>\n\n\n\n

Trin 1 i LCA designprocessen: Hotspotanalyser<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I en hotspotanalyse ser man typisk n\u00e6rmere p\u00e5 de materialer, eller konstruktioner, som har det st\u00f8rste bidrag til bygningens samlede klimaaftryk, og hvor en optimering derfor vil have den st\u00f8rste effekt. Det st\u00f8rste potentiale i at reducere klimaaftrykket fra huset, er ved at optimere p\u00e5 de konstruktioner, som har det st\u00f8rste bidrag i hotspotanalysen p\u00e5 bygningsniveau.<\/p>\n\n\n\n

En hotspotanalyse af husets bygningsdele og materialevalg viser f\u00f8lgende resultater:<\/p>\n\n\n\n

\"\"

Hotspotanalyse: BYGNINGSNIVEAU \u2013 EPD-data.<\/strong><\/sup><\/p> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Analysen viser, at den mest belastende bygningsdel i \u00e9nfamiliehuset, som bidrager til klimaaftrykket, er yderv\u00e6ggen. Derfor tager vi et n\u00e6rmere kig p\u00e5 netop denne bygningsdel, for at unders\u00f8ge om vi kan optimere p\u00e5 selve konstruktionen og\/eller materialavalget. Dette g\u00f8r vi igennem en detaljeret hotspotanalyse p\u00e5 \u00e9n udvalgt bygningsdel:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hotspotanalyse: KONSTRUKTIONSNIVEAU<\/strong><\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Yderv\u00e6ggen er en hulmur af tegl, isolering og letbeton. Det fremg\u00e5r af figuren ovenfor, at hhv. bagmur og formur bidrager mest til yderv\u00e6ggens klimaaftryk p\u00e5 2,05 kg CO2e\/m2\/\u00e5r af bygningens samlede klimaaftryk. Derfor kan vi igennem et variantstudie fors\u00f8ge at optimere disse to komponenter i v\u00e6ggen, i et fors\u00f8g p\u00e5 at reducere yderv\u00e6ggens klimaaftryk.<\/p>\n\n\n\n

LCA variantstudie<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Ud fra en detaljeret hotspotanalyse af yderv\u00e6ggen kan vi bl.a. se, at klimask\u00e6rmen med en gul mursten, er ansvarlig for mere end halvdelen af yderv\u00e6ggens klimaaftryk. Derudover har bagmuren ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig andel af aftrykket. Fuldspartling p\u00e5 indvendig v\u00e6gside fylder ikke mere end ca. 5 % af v\u00e6ggens klimaaftryk.
Denne information giver os en god id\u00e9 om, hvilke materialer vi skal fokusere p\u00e5, i et fors\u00f8g p\u00e5 at finde en anden yderv\u00e6g med samme egenskaber til huset (LCA variantstudie). Vi kan bruge DMR\u2019s omfattende database, som er \u00e9n af branchens st\u00f8rste databaser med EPD\u2019er, milj\u00f8data og konstruktioner, til at udf\u00f8re et variantstudie p\u00e5 forskellige typer mursten til facaden, for at finde frem til en mindre klimabelastende type mursten:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Variantstudie: MURSTEN<\/strong><\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Resultaterne fra studiet viser, at klimaaftrykket varierer voldsomt blandt forskellige typer mursten. Aftrykket afh\u00e6nger bl.a. produktionsform (naturgas\/biogas) og farven p\u00e5 murstenene. Ved at v\u00e6lge en anden type mursten til facaden, kan klimaaftrykket fra yderv\u00e6ggen faktisk reduceres markant, uden at \u00e6ndre i det overordnede byggeprincip for v\u00e6ggen (hulmur).<\/p>\n\n\n\n

Optimering af bygningsdesignet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Denne fremgangsm\u00e5de med brug af hhv. detaljerede hotspotanalyser og variantstudier p\u00e5 materialeniveau kan bruges til at g\u00e5 igennem de mest belastende bygningsdele og konstruktioner fra bygningen. Igennem en iterativ designproces kan man finde frem til alternative konstruktioner og et optimeret bygningsdesign, som lever op til de samme tekniske krav som det oprindelige forslag, men med et reduceret klimaaftryk.<\/p>\n\n\n\n

Dette kalder vi i DMR et optimeret bygningsdesign med LCA som designparameter.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Denne fremgangsm\u00e5de vil resultere i en r\u00e6kke varianter af det oprindelige bygningsdesign, som har forskelligt klimaaftryk:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Optimeret bygningsdesign med LCA som designparameter<\/strong><\/sup><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I DMR kobler vi resultaterne fra LCA-beregninger og variantstudier sammen med total\u00f8konomiske betragtninger (LCC), samtidig med at vi har fokus p\u00e5 Materialevalg (uden milj\u00f8skadelige stoffer) og konstruktioner, som lever op til g\u00e6ldende krav og tekniske forhold i projektet. Det kalder vi i DMR for et sundt bygningsdesign.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du vil h\u00f8re mere om hvordan vi kan tilbyde r\u00e5dgivning og udf\u00f8re LCA-beregninger p\u00e5 dit n\u00e6ste byggeprojekt, s\u00e5 er du meget velkommen til at kontakte os.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan afleveres resultaterne til kunden?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Vores LCA-beregninger bliver altid udf\u00f8rt veldokumenteret jf. EN15978 og g\u00e6ldende krav i Bygningsreglementet. Vi udarbejder en rapport som kortfattet beskriver byggeriet, og hvilke ind-data som ligger til grund for beregningen, samt en kort konklusion. Som bilag vedl\u00e6gges komplet dokumentation over bygningens konstruktioner, anvendt milj\u00f8data, LCAbyg-fil samt arealer mv. s\u00e5 der altid er fuld transparens og udf\u00f8rlig dokumentation i den udf\u00f8rte LCA beregning, jf. ISO14044.

Vi kan naturligvis tilpasse os til det enkelte projekt, alt efter hvilken dokumentation der er behov for, men som minimum afleverer vi altid f\u00f8lgende materiale og dokumentation i forbindelse med LCA-beregninger:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Rapport i PDF-format omhandlende beregningens form\u00e5l og foruds\u00e6tninger (Goal & Scope). Resultaterne af LCA-beregningen pr\u00e6senteres og dokumenteres i en LCA-rapport, som udf\u00f8rligt beskriver den anvendte metode, antagelser og usikkerheder \u2013 jf. EN15978 og ISO14044. Dette sikrer valide og veldokumenterede beregninger, som kan bruges med fuld transparens og gennemsigtighed.<\/li>\n\n\n\n
  2. Bilag til LCA-rapporten med komplet oversigt over n\u00f8gletal for hvert scenarie samt detaljeret oversigt over hver enkelt bygningsdel i projektet inklusive beskrivelser, opbygning, mellemregninger og anvendt milj\u00f8data.<\/li>\n\n\n\n
  3. LCI-mappe med komplet ind-data til LCA-modellen (bl.a. fuld oversigt over anvendt milj\u00f8data (EPD\u2019er), m\u00e6ngdeinput til modellen (fra ARK\/ING).<\/li>\n\n\n\n
  4. LCA-model, som afleveres som en LCAbyg-fil (BUILD).<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    I DMR har vi udviklet et enest\u00e5ende LCA-v\u00e6rkt\u00f8j i branchen, som er baseret p\u00e5 en relationel databasestruktur og som er fuldt integreret med vores database \u2013 \u00e9n af branchens st\u00f8rste databaser med EPD\u2019er, milj\u00f8data og konstruktioner. Det giver os en k\u00e6mpe fordel og betyder, at vi kan tilbyde vores kunder en bedre r\u00e5dgivning og dokumentation p\u00e5 kortere tid. Derudover er vores l\u00f8sning fuldt integreret med LCAbyg, som en del af vores m\u00e5l om at skabe transparens og en branchestandard inden for bygnings-LCA.<\/p>\n\n\n\n

    Kontakt derfor en af vores n\u00f8glemedarbejdere hvis du har et projekt som du \u00f8nsker en dr\u00f8ftelse omkring.<\/p>\n\n\n\n

    Kontaktpersoner<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
    \n

    LCA-specialist<\/h3>
    \n
    \n\t
    \n\t\t
    \n\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    <\/div>\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t
    \n\t\t\t\tMikkel Brivio Volden<\/b>\n\t\t\t\tFagleder, bygningsingeni\u00f8r<\/span><\/i> +45 61 76 42 50<\/a><\/i> E-mail<\/a>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n

    LCA-specialist<\/h3>
    \n
    \n\t
    \n\t\t
    \n\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    <\/div>\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t
    \n\t\t\t\tAnders Stokbro Ravn<\/b>\n\t\t\t\tCivilingeni\u00f8r, LCA specialist<\/span><\/i> +45 40 76 06 33<\/a><\/i> E-mail<\/a>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n

    LCA-specialist<\/h3>
    \n
    \n\t
    \n\t\t
    \n\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    <\/div>\n\t\t\t<\/div>\n\t\t\t
    \n\t\t\t\tArrvild Storm Sommer<\/b>\n\t\t\t\tCivilingeni\u00f8r, LCA specialist<\/span><\/i> +45 40 76 06 35<\/a><\/i> E-mail<\/a>\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    For at mindske milj\u00f8aftrykket fra et byggeri, er det helt essentielt at arbejde med hotspotanalyser og variantsammenligninger fra de tidlige designfaser \u2013 b\u00e5de p\u00e5 konstruktions-, system- og bygningsniveau. Med LCA som en integreret del af designprocessen i de tidlige projektfaser, kan man opn\u00e5 et optimeret bygningsdesign med mindre milj\u00f8belastende materialer og konstruktioner. Optimeret bygningsdesign p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":317,"featured_media":12155,"parent":12113,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/12154"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/317"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12154"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/12154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12169,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/12154\/revisions\/12169"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/12113"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12155"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.dmr.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}